30. november 2011
Er du interesseret i tørt byggeri?
Vores udviklingsprojekt omkring den Bæredygtige Byggeplads tager
nu hul på udvikling af konceptet "tørt byggeri".
Vi ønsker at samle interessenter omkring emnet blandt
leverandører, udlejere og entreprenører, der har erfaringer brede,
som smalle, gode som dårlige på området, der har lyst til dialog og
vidensdeling på området.
Målet er at udvikle et koncept, der dels lever op til
Bygningsreglementets krav til "sundt byggeri" og dels gør dette på
en "bæredygtig" måde også i byggeprocessen, eller sagt på en anden
måde, hvordan undgår vi at indbygge "skimmelsvamp", uden at bruge
mere energi end højest nødvendigt i byggeprocessen?
Det kan dreje sig om nedbringelse af energiforbruget til
udtørring, undgå tilførelse af vand i byggeprocessen ved brug af
overdækninger, brug af selvudtørrende beton, bedre logistik,
just-in-time leverancer og anvendelse af præfabrikerede
løsninger.
Vi forestiller os hen over vinteren, at afholde en række
fyraftensmøde vedr. fugt i byggeriet i selve byggeprocessen og
senere i løbet af april 2012 fulgt op af en projektgenererings
workshop. Alle arrangementer vil blive afholdt hos Teknologisk
Institut i Taastrup.
De første to arrangementer er fastlagt:
Tirsdag den 6. december 2011 kl.: 15:00 - 16:30
Tirsdag den 10. januar 2012 kl.: 15:00 - 16:30
Hvis du har lyst til at deltage i et eller begge arrangementer,
hører vi meget gerne fra dig.
Du kan se programmet og hvordan du tilmelder dig til
arrangmenterne her:
Program for den 6. december
Vejledning om
håndtering af fugt i byggeriet
Program for den 10. december
Fra Kvistgaard til Sitecover -
en case om tørt byggeri fra virkeligheden
RELATEREDE EMNER
Byggeplads (2)
Tørt byggeri (1)