Energirenovering med respekt for kulturhistorien

Energirenovering med respekt for kulturhistorien

  • -

  • Gå hjem-mødet holder vi hos GI, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.

Ryesgade
Ryesgade 30A-C vandt i september Renoverprisen 2013. 

 

Se præsentationer fra dagen her 
(Husk du skal bruge medlemslogin for at se præsentationerne)

 Se billeder fra dagen her

Årets sidste gå hjem-møde, holder vi hos GI. På mødet sætter vi fokus på:

Energirenovering med respekt for kulturhistorien - erfaringer, metoder og løsninger.

Energirenovering kan være en udfordring i sig selv. Hvis man samtidig tilføjer etagebolig fra 1896, kulturhistoriske og arkitektoniske hensyn samt forbedret funktionalitet og modernisering, så begynder udfordringen at blive rigtig stor. 

Dette er ikke desto mindre fakta for Ryesgade 30A-C, som i september vandt GI og Realdanias RENOVER pris 2013. Den samlede renovering har omfattet ind- og udvendig istandsættelse, samt adskillige energiforbedringer, som har reduceret energiforbruget i den over 100 år gamle ejendom med hele 73 procent. Samtidig har ejendommen fået etableret fire penthouselejligheder og tagterrasser. 

Der er i alt 600.000 lejligheder i Danmark af samme type som lejlighederne i Ryesgade 30. Derfor er renoveringen af ejendommen et eksempel, der kan tjene som inspiration for andre projekter. For ejendommen i Ryesgade ligner stadig sig selv, men er nu moderne både i forhold til energiforbrug og komfort for beboerne. 

En spændende dag i energirenoveringens tegn
På gå hjem-mødet har vi fokus på Ryesgade 30A-C projektet og de erfaringer Drostfonden som bygherre og COWI som projektleder har gjort gennem projektet.

Vi får også besøg af SBi, der kigger nærmere på nogle af de store udfordringer ved energirenovering, efterisolering og forbedring af klimaskærmen, med særligt fokus på etageboliger.

Afslutningsvis deler Peter Rathje ud af de erfaringer, som Sønderborgs ProjectZero, hvor en hel kommune er gået sammen om at skabe et CO2 neutralt Sønderborg-område, har gjort sig undervejs. 

Vi slutter arrangementet af med julenetværk med tilhørende æbleskiver og gløgg. Arrangementet holdes den 10. december fra kl. 15.00-17.30, hos GI, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Program

      15.00 
 
Velkommen til huset og lidt om dagens emne
v/Søren Meyer, GI og Søren Aggerholm, SBi og InnoBYG Styregruppe
      15.05









 
 

Erfaringer fra Ryesgade 30A-C

Om projektet samt foreløbige målinger v/ projektleder Svend Erik Mikkelsen, COWI

Svend Erik Mikkelsen fra COWI har været projektleder på det EUDP projekt (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Energistyrelsen) hvor energiløsningerne i ejendommen i Ryesgade 30, blev udviklet og afprøvet. Det skete ved, i første omgang, at renovere en enkelt lejlighed, og afprøve forskellige vinduesrenoveringer, materialer til indvendig isolering og et decentralt ventilationsanlæg. Erfaringerne herfra dannede grundlag for den efterfølgende renovering af hele ejendommen. På gå hjem-mødet fortæller projektleder Svend Erik Mikkelsen om de erfaringer, der er gjort undervejs i projektet på Ryesgade 30 A-C og følger desuden op på projektet med de foreløbige målinger foretaget af DTU.
 
      15.30
 
Bygherrens erfaringer til næste projekt
v/ Projektchef Morten Juul Heding Andersen, Drostfonden
      15.50 Netværkspause
       16.05





















 

Metoder og løsninger til energirenovering af etageboliger
v/ Martin Morelli, Ph.d og forsker v/SBi

Energirenovering af bygninger er af stor betydning for opnåelse af regeringens mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050. For at realisere det mål er der flere barrierer som skal nedbrydes, fx økonomi, viden og mangel på løsninger. Samtidig skal de bedste løsninger findes, fx ved at kombinere investeringer i energirenovering og energiforsyning, hvilket kræver, at balancepunktet mellem omkostningerne til at spare energi og købe vedvarende energi, findes. Overvejelser bør også gå på om der er en fordel ved at erstatte gamle bygning med nye bygninger fremfor at renovere dem.
 
Martin Morellis ph.d. afhandling "Development of a method for holistic energy renovation", har fokus på at udvikle metoder og løsninger til optimering af energirenoveringen, der understøtter ovenstående overvejelser og ikke går på kompromis med levetiden af bygningen. En central case i afhandlingen var etageejendommen Ryesgade 30, hvor en af udfordringerne var at reducere energiforbruget uden at gå på kompromis med holdbarheden af træbjælkelagene. På mødet fortæller Martin Morelli om resultater og erfaringer med en metode til økonomisk optimering. Metoden danner grundlag for udvikling af en samlet metode til planlægning af energirenovering af bygninger med fokus på at energiforbedre klimaskærmen uden at gå på kompromis med bevaringsværdige facader og holdbarheden af bygningsdelene. 

     
16.25
















ProjectZero rokker ved verden
v/ Peter Rathje, direktør, ProjectZero

I 2007 skabte Tænketanken Future Syd Sønderborgs ProjectZero-vision som et world class demonstratorium for energi- og klimaløsninger.

6 år efter er Sønderborg godt på vej mod målet og kan fremvise en række imponerende resultater, deriblandt næsten 800 grønne jobs som følge af igangsatte energi- og klimaaktiviteter, 16 % CO2-reduktioner i 2011 og ikke mindst opbakning og deltagelse fra et samlet Sønderborg område. Oplægget handler om ProjectZero's energioptimeringsindsats i forhold til bygningsmassen - parcelhuse, kommunale bygninger, almene boliger og private udlejningsejendomme.

ProjectZero er aktuelt i gang med et GI-finansieret pilotprojekt, som handler om, hvordan man får motiveret udlejerne til at energirenovere - oplægget fokuserer især på dette projekt. Den relaterede hvidbog, vil deltagerne få gratis på gå hjem-mødet.
     16.45 Netværk med æbleskiver og gløgg
      17.30 Tak for i dag

 

Praktiske informationer
Det er gratis at deltage i mødet, men husk at melde fra, hvis du bliver forhindret, så undgår du vores no-show gebyr på 300 kr.

Tilmeldingsfristen er den 6. december 2013.