16. februar 2011
InnoBYG - nu også med projekthjælp
Så er vi klar med et nyt tilbud til vores medlemmer, som hedder
InnoBYG Projekthjælp. Jeg er rigtig glad for, at jeg skal køre
projekthjælpen sammen med mine to team-makkere fra sekretariatet.
Og vi er nu parate til at fortælle, hvad man kan forvente sig, når
man beder om InnoBYG Projekthjælp.
Vi ser helt klart et behov for, at InnoBYG kan tilbyde hjælp
til, at man som medlem kan komme videre med sin projektidé. At der
en, som kan lægge øre til ens idé, at få idéen nærmere defineret og
få klarlagt forskellige mulige veje at gå, for til sidst at få
forelagt konkrete projektfinansieringsmuligheder i form af
offentlige eller private fonde og puljer.
Sparring omkring projektideér
Glædeligvis hører vi hele tiden om nye idéer inden for
byggebranchen og de kan groft set måske opdeles i to typer (i
virkeligheden vil der selvfølgeligt være mange flere forskellige
typer af projekter). InnoBYGs styrke ser vi der, hvor
netværket kan bringe folk og viden sammen. Vi tror, at begge typer
af projektidéer har brug for denne inspiration.
De to projekttyper vi taler om er:
- Projekt-partnerskabet, som kun kan nå sit mål ved samarbejde
mellem forskellige parter, som hver især bidrager med deres særlige
viden og kompetencer, for så at fremkomme med ny viden og
erfaringer, der kan være til nytte, når den bredes ud til en større
kreds.
- Den virksomhedsinterne projektidé, hvor det netop er
beskyttelsen af og eneret til ny viden, der vil være afgørende for
virksomhedens konkurrenceevne.
Som sagt mener vi, at ophavsmænd og initiativtagere til begge
typer af projekter vil have stor gavn og glæde af at færdes i et
miljø som InnoBYG-netværket. Og begge typer af projektidéer har
efter min bedste overbevisning rigtig godt af at blive talt
grundigt igennem.
Projektidéens styrke og
finansieringsmuligheder
Jeg kender det fra mange møder og samtaler med virksomheder eller
eksperter, som har været overrasket over, hvor væsentligt det var
at få fortalt om sin projektidé, og sammen med en sparringspartner
at få sat nye ord på. Jeg kan rigtig godt lide at være dette
"mellemled", som lytter, stiller nye spørgsmål, og sorterer i
informationerne. For hvem vil ikke gerne mærke ildsjælen brænde bag
et spirende projekt. Det smitter og giver energi.
Jeg skuer så samtidigt ud over projektstøtte-landskabet, og
stiller også her fra videre spørgsmål til projektidéen. Sammen
stiller vi skarpt på, hvor projektidéen har sine styrker og vi
tegner de forskellige udviklingsmuligheder, når idéen skal blive
til et projekt.
Endeligt er det en forudsætning for mange projekters
tilblivelse, at der fremskaffes finansiering via projektmidler.
InnoBYG Projekthjælp kan også hjælpe til med den proces og selve
arbejdet med at udforme og fremsende en ansøgning om projektmidler.
For kommer pengene, så sker der forhåbentligt lige pludseligt
rigtigt meget udviklingsaktivitet inden for det energieffektive og
bæredygtige byggeri.
Jeg håber at høre fra dig og din virksomhed med netop jeres gode
idé.
Kontakt Almut - innobyg@teknologisk.dk
Læs
mere om InnoBYG Projekthjælp her
Se
InnoBYG Projekthjælpteam her
Se One-pagers for
projektstøtteordninger her