Månedens blogger Medlemslogin/(Bliv medlem)English

Reportage fra Building Green - del 3

Min blog er en reportage i 4 dele, som tager udgangspunkt i 3 oplæg om bæredygtighed i byggeriet på Building Green, messe for bæredygtigt byggeri 12.-13. oktober 2011 i Forum, København.

3. blog tager udgangspunkt i oplægget af Søren Aggerholm, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)

DK-GBC og den danske certificeringsordning
Søren Aggerholm, der præsenterede et oplæg fra Green Building Council Denmark, på vegne af Ida Garre, fortalte om foreningens arbejde med at tilpasse den udvalgte certificeringsordning, DGNB til danske forhold.
Det var vigtigt fra starten, i arbejdet med certificeringsordningen, at der blev skabt et fælles system og at der ikke skulle være flere forskellige måder at måle bæredygtighed på. 

Derfor har man oprettet Green Building Council Denmark som en non-profit organisation, der repræsenterer hele branchen. Man er nu i gang med at tilpasse kravene, der i høj grad bygger på eksisterende standarder. Man kunne derfor også forestille sig, at denne måde at arbejde med bæredygtighed på, på længere sigt vil påvirke lovgivningen.

Green Building Council Denmark (DK-GBC) er derfor sat bredt sammen, så den repræsenterer alle dele af byggebranchen, både de projekterende, de udførende, materialeproducenterne, rådgivere, bygherrer og driftsorganisationer. Denne brede repræsentation afspejler sig også i DK-GBC's bestyrelse.

Fundamentet for den danske certificeringsordning
For at gøre ordningen praktisk og relevant, har man valgt at bygge videre på eksisterende standarder, f.eks. europæiske CEN-standarder. Der arbejdes i øjeblikket hårdt i forskellige underudvalg, især i de udvalg, der skal tilpasse de forskellige kriterier. Man regner med at være klar med en certificering for nybyggeri af kontorbygninger i foråret 2012. Derefter kommer der en certificering af andet nybyggeri og senere igen en certificering af renovering, der jo indeholder det største volumen i byggeriet. Desuden arbejder man også på at kigge på certificering af byområder.

Så formålet med denne ordning er at hæve kvaliteten i byggeriet - at "brande" dansk byggeri inden for bæredygtighed og styrke byggeriet i forhold til at tiltrække investorer. Desuden er det en målsætning, at det skal være et system, der skal anvendes i praksis, ikke et teoretisk akademisk projekt, men en praktisk certificering, der bygger på den måde man allerede arbejder på. Blot skal man nu sørge for, at arbejdet med bæredygtighed også kan dokumenteres. Så man håber på, at en betydelig del af nybyggeri i fremtiden vil være inkluderet i sådan en ordning.

Begrundelse af valget af DGNB
I løbet af arbejdet med at vælge en certificeringsordning, begyndte man at kigge på de europæiske standarder. Det giver mening at vælge en ordning, der lægger sig op ad disse standarder. Dette gælder især i forhold til at skaffe LCA data for bygningsdelene. Det har været vigtigt, at ordningen har en ligelig vægtning af økonomisk kvalitet, miljømæssig kvalitet, sociokulturel kvalitet, og teknisk kvalitet. Desuden vægtes elementer som proces og integrerede design teams også vægtes. Så helhedsorientering og vægt på LCA har været vigtigt.

Kan bæredygtighed betale sig?
Økonomi er afgørende i en kommerciel branche. Investorer og andre spørger med rette: Hvad får vi ud af det? Selvom totaløkonomiske beregner kan vise, at bæredygtigt byggeri betaler sig, så ligger der jo en ekstra investering i forhold til konventionelt byggeri. Men amerikanske undersøgelser viser, at der er en signifikant højere udlejningsgrad og ejendomsvurdering for certificeret byggeri. Deutsche Bank, som er en af de virksomheder, der er længst fremme i Europa med at have en klar strategi på området, har også lavet interne undersøgelser, der viser noget tilsvarende.

Det koster et par procent mere at bygge bæredygtigt, men for at vise om det kan betale sig, i forhold til en virksomheds driftsomkostninger, opstillede Søren Aggerholm et eksempel for en virksomhed i et kontorbyggeri. Her vil personaleudgifterne typisk udgøre 60 %, måske mere af en virksomheds driftsudgifter.  Hvad får man så ud af at anlægge en helhedsbetragtning? Et nyt ventilationssystem, der sikrer et bedre indeklima og dermed bedre trivsel har en tilbagebetalingstid på bare 2 år, når man stiller en produktivitetsforbedring på ca. 3 % op mod den ekstra investering. Søren Aggerholm bemærkede, at det regnestykke havde vi ikke set, hvis vi ikke havde haft en certificeringsordning, der fokuserer på helheden.

Til slut opfordrede Søren Aggerholm interesserede i byggebranchen til at melde sig ind i DK-GBC og få information og indflydelse på udviklingen inden for bæredygtigt byggeri.