Månedens blogger Medlemslogin/(Bliv medlem)English

Reportage fra Building Green - del 4

Min blog er en reportage i 4 dele, som tager udgangspunkt i 3 oplæg om bæredygtighed i byggeriet på Building Green, messe for bæredygtigt byggeri 12.-13. oktober 2011 i Forum, København.

4. blog er mit eget afsluttende debatoplæg.

På vej mod en systematisering af bæredygtighedsbegrebet
Hvad er status for arbejdet med helhedsorienteret bæredygtighed?
Den helhedsorienterede bæredygtighed skal som beskrevet i dagens oplæg forene så forskellige arbejdsområder som ny teknik til energibesparelse, nye arbejdsprocesser som integreret design og livscyklusvurderinger af byggematerialer.

Den teknologiske udvikling på området går utrolig hurtigt og er i sig selv med til at skabe nye arbejdsmetoder i form af digitale simuleringer af dagslys, energiforbrug, indeklima, vindforhold, økonomi og hvordan alt dette samles i en integreret designproces.

Ifølge en undersøgelse lavet i foråret 2011 blandt rådgivere og bygherrer (Brodersen 2011), mener mere end 9 ud af 10 adspurgte firmaer i byggebranchen, at bæredygtighed er på dagsordenen fra starten af et byggeprojekt og de mener også, at bæredygtighed rent faktisk kan måles.

Så standardiseringen af arbejdet med bæredygtighed har af flere grunde en berettigelse. Muligheden for at sammenligne forskellige byggerier med en certificering af bæredygtighed har en fordel i forhold til tidligere tiltag som f.eks. miljørigtig projektering, hvor det i højere grad var op til rådgiverne at vurdere, hvilke miljøparametre, der var vigtige i hvert enkelt tilfælde. Men mange forbinder stadig bæredygtighed primært med reduktion i energiforbruget, så der ligger et arbejde i at kommunikere vigtigheden af helhedssynet i dagens bæredygtighedsbegreb ud til branchen.

Man skal ikke glemme, at holdninger til bæredygtighed er et kompromis mellem videnskab og politik. Bæredygtighed er spundet ind i et net, der bl.a. består af den klimapolitiske dagsorden, energiforsyning, byggebranchens interesser og de økonomiske muligheder.

Hvordan har arbejdet med bæredygtighed udviklet sig?
For at bruge Lone Møller Sørensens introduktion: Bæredygtigt byggeri har for længst udviklet sig fra hønsestrik til grøn business. Derfor er bæredygtighed i byggeriet på vej til at blive en professionaliseret ydelse på linje med andre etablerede rådgivningsydelser.

For at kunne sammenligne ydelser fra forskellige udbydere, er det nyttigt med standarder og her er et certificeringssystem et nyttigt værktøj. Nogle interessante punkter som en certificeringsordning vil medføre er:

- At bæredygtigt byggeri handler om andet og mere end at reducere energiforbruget til drift af bygninger.
- At social bæredygtighed måles ud fra nogle meget kvantitative parametre og ikke ud fra den måde man har arbejdet med det i dansk arkitektur.
- At bygherrer og andre beslutningstagere skal til at vænne sig til at inddrage nye elementer i synet på bæredygtighed, som livscyklusanalyser og totaløkonomi.

De toneangivende rådgiverfirmaer arbejder som beskrevet allerede seriøst med emnerne i helhedsorienteret bæredygtighed og dermed mange af de emner, der også kommer til at indgå i certificeringsordningen. Krav til dokumentation inden for nye områder kan måske også være med til at trække de aktører, der ikke har haft så bredt et fokus op på et nyt niveau.

Fordele og ulemper ved et certificeringssystem
Men er der kun fordele ved at indføre en certificeringsordning og arbejde med fastlagte standarder inden for bæredygtighed, eller er der ulemper og/eller mangler?

Som nævnt ovenfor er den måde som social bæredygtighed måles på i DGNB meget anderledes end den måde som danske arkitekter har arbejdet med emnet på. Den danske arkitektbranche har siden den første reaktion mod rationelle elementbyggeri for 40-50 år siden haft fokus på at arbejdet med at forme rum og livet mellem husene.
Disse elementer handler i høj grad om social bæredygtighed, men hvordan bedømmer man disse parametre i en meget kvantitativt orienteret verden? Burde aspekter som arkitektonisk kvalitet, skala, stoflig kvalitet af materialer og proportionering indgå med større vægt en de 2 ud af 50 kriterier der beskæftiger sig med emnet i certificeringsordningens sammensætning?

Certificeringsordningen opstiller mange forskellige kriterier i et system af en vægtningsfaktor, men det er stadig vigtigt for bygherren og hans rådgivere at prioritere mellem forskellige virkemidler i det enkelte projekt. En certificeringsordning gør det ikke lettere at træffe beslutninger i sig selv, det kræver stadig professionel rådgivning og faglig indsigt i de forskellige emner mener førende rådgivere i branchen. Man mindsker risikoen for, at man glemmer noget vigtigt, men det er også vigtigt, at det ikke bliver en sovepude og en undskyldning for beslutningstagere for at involvere sig i vigtige prioriteringer.

Som man også kunne høre i oplæggene på Building Green, så mener mange aktører i branchen, at certificering vil bidrage til markedsføring af deres ydelser. Man mener desuden, at det er bygherren, der får den største fordel ved, at det nu bliver muligt at sammenligne forskellige bygninger.

Bygherrerne kan allerede nu se en fordel i forhold til branding over for mulige lejere og kunder, foruden besparelser fra lavere energiforbrug og bedre indeklima. Men da de toneangivende rådgivere i forvejen arbejder med mange af de vigtigste emner inden for området kunne man fristes til at spørge om bygherrer, der afholder ekstra udgifter til certificering, i stedet kunne have brugt pengene på at få et bedre projekt?

Ifølge oplæggene på Building Green, er der efterhånden tegn på at certificeret byggeri bliver vurderet til en højere værdi og der skal ikke mange procents værdistigning til, før det langt overgår udgiften til certificering.

Referencer
Klimakommissionen. Grøn Energi 2010

Brodersen, Rasmus. Professionalisering af bæredygtighedsbegrebet i Byggeriet. DTU Management 2011

http://www.dgnb.de/_en/

http://www.dk-gbc.dk/

---