DroneInspektion ApS

DroneInspektion ApS

DroneInspektion ApS er Månedens Medlem i juni

Logo

Hvem er DroneInspektion ApS
DroneInspektion blev skabt i 2014, da dronerne for alvor kom på danskernes læber. DroneInspektion ApS er ejet af Michael Noer-Hvarre, som har en byggeteknisk baggrund med mere en 20 års erfaring inden for byggeriet, og med en god teknisk indsigt omkring de udfordringer, der findes. DroneInspektion ApS har dispensation fra Trafikstyrelsen til at kunne udføre kommerciel droneflyvning og samarbejder med en række freelance konsulenter, som alle er godkendte af Trafikstyrelsen. Dette sikrer at kunderne får en operatør, som har styr på formaliteter og forsikringer, samt ved hvordan man skal begå sig i luftrummet med sin drone.

DroneInspektion ApS følger udviklingen nøje inden for droneteknologien, som har rasende fart på. Der udvikles konstant nye typer droner, software eller tekniske løsninger, der kan efterkomme kundernes ønsker. Vi har kun set lige set begyndelse af, hvad man rent faktisk kan med en drone og dette giver udfordringer rent lovmæssigt, da lovgivningen i Danmark giver mange begrænsninger som droneoperatør. Der kommer heldigvis en ny lov til sommer, som gerne skulle give droneoperatører, med dispensation fra Trafikstyrelsen, flere muligheder mens "hobby" dronerne bliver mere begrænset - det ser vi frem til.

Vores kunder varierer meget i forhold til hinanden. Det er alt fra slotte og herregårde, som vil have fortaget en præsentationsvideo og inspektion af deres bygninger, til forsikringsselskaber, som skal have besigtiget en skade. Det er også håndværkeren, der skal besigtige en opgave inden der skal afgives tilbud, eller en campingplads, som gerne vil vise sine kunder, hvor skønt der er på netop deres ejendom. Fælles for dem alle er, at de udnytter nutidens teknologier og derved er med til at reducere CO2 udslippet i form af tidligere og traditionelle løsninger såsom flyvemaskiner, der overfløj områderne tidligere.

En af vores opgaver her til juni er inspektion og reklamevideo for et kursuscenter, der gerne vil udnytte muligheden for at få inspiceret deres bygninger, samtidig med at der bliver "skudt" en video som de kan præsentere for deres kunder. De opgaver er der rigtig mange af.

drone2
Michael Noer-Hvarre

Hvorfor er DroneInspektion medlem af InnoBYG?
DroneInspektion ApS er medlem af InnoBYG som en naturlig del at af blive fagligt opdateret inden for bæredygtig byggeri. Dette er alt fra metoder, materialer, løsninger samt netværket, der kan være med til at give mulighed for at udbrede dronernes anvendelse mere inden for byggeriet. Når først man får øjnene op for de muligheder, som der rent faktisk er inden for byggeriet, vil vi se en eksplosiv vækst af håndværkere, der anvender droneteknologien i deres arbejde. Det vil DroneInspektion ApS gerne være med til at udbrede.

Hvad er DroneInspektions holdning til miljørigtigt byggeri?
Efter mere en 20 år i byggeriet, mener jeg, som ejer af DroneInspektion ApS, at der stadig kan gøres noget for miljøet, når vi tænker på byggeri. Hvor mange håndværkere skal ikke besigtige en byggeopgave før en tilbudsgivning? Eller hvor mange forsikringsselskaber skal ikke have besigtiget en skade, inden der gives grønt lys til håndværkerne og kunden kan få udbedret sin skade? Fælles for dem alle er, at de oftest skal leje en lift, køre igennem byerne med liften, hænge flere timer i trafikken for at komme ind til en specifik opgave. Når så de kommer frem, er der ikke plads til liften eller afspærringen er fjernet. Dette giver tilsammen en masse spildtid, udledningen af CO2 i byerne, samt dyrere priser til kunderne. Dette gentager sig, når opgaven skal udføres og igen er taberen miljøet.

Kunne man nu anvende en drone til at inspicere opgaven? Dronernes software og kvalitet er så effektive i dag, at man sagtens kan udføre opmålinger, eftersyn, kontrol af opgaver, skader og udført arbejde, som reducerer CO2 udslippet i forbindelse med byggeriet. Vi vil alle gerne være med til at mindske vores CO2 fodaftryk når vi bygger, så hvorfor ikke begynde her?

drone1


Kommentarer