Tilbage til aktiviteter
16. marts 2011 klokken 15:00 - 16. marts 2011 klokken 17:00
Gabriel A/S
Hjulmagervej 55, 9000 Aalborg
Certificeringsordning for bæredygtigt byggeri i Danmark
- Tyskland viser vejen
Onsdag den 16. marts kan du få ny viden og blive klogere på den
nye certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, når SmartCity.dk
og Innovationsnetværket InnoBYG inviterer til gå-hjem møde.
På mødet kan du stifte nærmere bekendtskab med byggebranchens
nye innovationsnetværk InnoBYG, når netværksleder Henriette
Hall-Andersen og sekretariatsleder Christine Larsen giver svaret
på, hvorfor der er behov for et innovationsnetværk i byggebranchen
og hvordan I helt konkret kan bruge InnoBYG i jeres virksomhed. Hør
blandt andet om "Viden uden Grænser", "Fremtidens byggebranche
er grøn og blå", "Netværk, innovation og bundlinje", og få svaret
på, hvorfor I skal være en del af byggebranchens landsdækkende
innovationsnetværk. Der vil også være en kort introduktion til de
ti udviklingsprojekter som er startet op i InnoBYG og som man
stadig kan nå at være en del af.
Det faglige fokus på mødet vil være på den nye ordning, som
Green Building Council Denmark har besluttet, skal lægges op ad den
tyske ordning DGNB, som i løbet af 2011 skal tilrettes så den
passer til danske forhold.
På gå-hjem mødet vil Harpa Birgirsdottir fra SBi fortælle
nærmere om DGNB, som meget specifikt analyserer en bygning ud fra
tre dimensioner: miljø, økonomi og sociale forhold, som tilsammen
giver et billede af bæredygtigheden. En anden væsentlig del af
ordningen er en vurdering af bygningen i hele dens livscyklus, både
hvad angår miljø og økonomi. Livscyklusvurderinger (LCA) bruges til
at vurdere miljømæssige forhold i en bygnings livscyklus. Se også
mere om emnet på DK-GBCs hjemmeside www.dk-gbc.dk.
I sit oplæg kommer Harpa Birgirsdottir også omkring det projekt
hun er projektleder for i InnoBYG: Anvendelse af LCA data for
danske byggevarer. Formålet med projektet er at bidrage til viden
og værktøjer, som støtte for udvikling af bæredygtige byggevarer og
bygninger i Danmark. Se mere om projektet her
Deltagelse er gratis. Ved udeblivelse opkræves et gebyr på 300
kr.
Tilmelding af hensyn til forplejning til jfc@civil.aau.dk
Download flyer for arrangementet
Eksporter aktiviteten til din kalender (iCal)