3. januar 2012
Bæredygtighedens år
2012 er Bæredygtighedens år. I hvert fald i InnoBYG, hvor vi
sætter fuldt fokus på bæredygtighed i byggeriet, blandt andet på
vores forårskonference den 18. april.
Bæredygtighed er et vidt begreb, og lige nu arbejder vi på en
definition af bæredygtighed som InnoBYG vil arbejde ud fra. Så
snart definitionen er klar, vil den blive offentliggjort her på
siden.
Der vil desuden være mulighed for at deltage i flere spændende
aktiviteter i løbet af 2012. Allerede nu er der flere aktiviteter
på vej, og vi starter ud med en møde med de danske
Innovationscentre i Silicon Valley, Hong Kong, Shanghai og
München.
Den 18. januar er InnoBYG medarrangør af et dialogmøde med
innovationscentrene, hvor der blandt andet bliver stillet
skarpt på hvad danske virksomheder kan bruge centrene til.
Hold øje med vores aktivitetskalender for information om
kommende aktiviteter - eller tilmeld dig vores nyhedsmail, hvor vi
også offentliggør vores aktiviteter.
RELATEREDE EMNER
Bæredygtighed (7)
Innovation (8)