Efterårets aktiviteter i fuld gang

Efterårets aktiviteter i fuld gang

Vanen tro, har vi linet en række aktiviteter op til jer i løbet af efteråret.

Vi starter den 21. oktober, med første møde i et nyt forretningsnetværk for Region Sjællands "grønne" SMV'er, som InnoBYG, Det Grønne Iværksætterhus og Smith Innovation står bag. Første netværksmøde bliver afholdt i Høje Taastrup og der vil bl.a. være inspirationsoplæg fra NærHeden ved Projektdirektør Ole Møller.

Læs mere om det nye forretningsnetværk og se hele programmet

Building Green i Forum
Også i år er InnoBYG samarbejdspartner på Building Green Messen i Forum, så der kan I finde os den 29. og 30. oktober, på vores stand, som i år ligger på 1. salen (stand 140). For tredje år arrangerer vi matchmaking sammen med Enterprise Europe Network og Building Green, der er allerede nu gang i mødebookingen, så har du ikke oprettet en profil endnu, er det ikke et øjeblik for tidligt. Opret en profil og book møder her

Vi har selvfølgelig også seminar på messen i år - onsdag den 29. oktober fra 13-14.30 holder vi seminar om udfordringer og dilemmaer i bæredygtigt byggeri. Der vil være oplæg fra Henning Larsen Architects, Alectia/Aarhus Uni, Aarhus Kommune og Enemærke & Petersen og efterfølgende debat om dilemmaer, valg og konsekvenser. Læs mere her

Som noget helt nyt, har vi i år en prisuddeling i samarbejde med Building Green. Torsdag den 30. oktober uddeler vi prisen "Det Bæredygtige Element", fra den store scene kl 14. 30. Læs mere om prisen og se de nominerede

Bæredygtighed i byggeriet - også når håndværkerne er taget hjem
I november kan du komme med til heldagsseminar, som vi holder sammen med KEA

Den 12. november retter vi fokus på bæredygtighed i nyere byggeri og forsøger at få svaret på en række spændende spørgsmål.

Hvad sker der med de bæredygtige intentioner, når et byggeri går i drift? Hvordan er det gået med de bagvedliggende bæredygtige initiativer i byggeriet og hvilke bæredygtige erfaringer har branchen gjort sig?

Vi får også inputfra dem, der søsætter de bæredygtige intentioner og forsøger at afklare, hvordan erfaringer kan bidrage for arkitekten/
ordregiveren i den fremadrettede designproces.

Dagen byder på en række indlæg fra forskere, bygherrer, undervisningsinstitutioner og praktiserende arkitekter og ingeniører, som alle byder ind med deres bæredygtige erfaringer fra det faktisk byggede.

Læs mere og tilmeld dig her


Kommentarer