Workshop om lavtemperatur varmeanlæg

Workshop om lavtemperatur varmeanlæg

  • -

  • Teknologisk Institut

  • Gregersensvej 2, Indgang 2, lokale 20, 2630 Taastrup

 

Workshop: Lavtemperatur-varmeanlæg


Lavtemperatur-varmeanlæg er en forudsætning for energieffektiv drift i vores bygninger fremover. I InnoBYG-arbejdet med installationspakker har vi afholdt en workshoprække med fokus på samspillet mellem forsyningsanlæg, lavtemperatur-varmeanlæg og styringer.

I samarbejde med Strategisk Forskningscenter for energineutralt byggeri inviterer vi den 3. april til sidste workshop i rækken - denne gang om lavtemperatur-varmeanlæg. 

Med udgangspunkt i en række forskellige indlæg vil vi diskutere problemstillinger og løsninger for lavtemperatur-varmeanlæg.

Kom og vær med!

 

Hent præsentationer fra dagen  (Du skal bruge dit medlemslogin eller gruppelogin for at se præsentationerne).

 

Program


13:00-13:25 Velkomst og introduktion

Introduktion til InnoBYG og dagens program
v. Christian Holm Christiansen, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut

Udvikling af installationspakker
v. Christian Holm Christiansen, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut

Præsentation af InnoBYG-projektet om udvikling af installationspakker til enfamilieboliger.


13:30-15:30 Præsentationer og erfaringsudveksling

Varmepumper og gulvvarmeanlæg
v. Otto Paulsen, Seniorkonsulent,Teknologisk Institut og Martin Frølich Olesen, konsulent, Teknologisk Institut

En varmepumpe er mest effektiv ved den lavest mulige fremløbstemperatur. Det har imidlertid vist sig, at der i praksis kan være store afvigelser mellem den designmæssige og den faktiske ydelse for lette gulvvarmeanlæg. Det betyder, at mange anlæg i praksis kræver en noget højere fremløbstemperatur end forventet. En række faldgruber gennemgås.

For at opnå så lav fremløbstemperatur som muligt bør en gulvarmestyring regulere efter det hårdest belastede rum. Undersøgelser udført i forbindelse med ZEB-projektet har imidlertid også vist, at strømningsmønstret har indflydelse på en varmepumpes effektivitet (COP).

Varmepumper og fleksible elpriser
v. Otto Paulsen, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut

Som del af resultatkontrakten "Energirenovering 2020 - Fleksibelt elforbrug" er det undersøgt, hvordan en varmepumpe kan driftes ud fra en forudsigelse af elpris og varmebehov. Forskellige scenarier præsenteres.

Kaffepause

Lavtemperatur varmeanlæg og sænkningsperioder
v. Ditte Marie Jørgensen, konsulent, Teknologisk Institut

En række praktiske forsøg er gennemført i Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse med henblik på at afdække afkølings- og genopvarmningsforløb i et hus med varmepumpe og et lavtemperatur-radiatoranlæg. Hvilke forhold skal man være særligt opmærksom på, når der skal dimensioneres anlæg, der kan håndtere sænkningsperioder.

Lavtemperaturfjernvarme
v. Christian Holm Christiansen, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut

I et netop afsluttet EUDP-projekt er der leveret fjernvarme med en fremløbstemperatur på mellem 50 og 55C året rundt til en række nye lavenergiboliger med radiatoranlæg. Erfaringerne præsenteres.


15:30-16:00 Afrunding og networking

 Download program

__________________________________________________

Praktiske informationer

Hvornår: Torsdag den 3. april 2014, kl. 13-16

Hvor: Teknologisk Institut, Gregersensvej, Indgang 2, lokale 20, 2630 Taastrup

Tilmelding: Senest den 1. april 2014. Det er gratis at deltage i arrangementet. Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret. Der opkræves et no-show-gebyr på 300 kr.

Mødeleder: Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, cnc@teknologisk.dk