Første udkast bearbejdes

Første udkast bearbejdes

En branchevejledning for beregning af energiforbrug er et ønske fra byggebranchen, da energibesparelser og lavt energiforbrug i bygninger har været højt på den politiske agenda. Samtidig har troværdigheden af energiberegninger været et "problembarn" for hele branchen.

Drivkraften bag

FRIs medlemsvirksomheder pressede på for at igangsætte projektet, og det skete med opstartsmøde i oktober 2013, som var åbent for InnoBYGs medlemmer. Efter mødet meldte nogle af medlemmerne sig til at deltage aktivt i udviklingen af branchevejledningen.

Projektgruppen består af InnoBYG medlemmer fra byggebranchen, herunder bygherrer, rådgivere og vidensinstitutioner:

Steffen E. Maagaard, MOE
Birgitte Friis Dela Stang, Alectia
Peter Noyé,    Niras
Morten Zimmermann, EKJ
Timo Noe Darling Schröder, 3xBBB
Gunnar Bekker-Nielsen, DME Miljø
Kenneth Jørgensen, Jeudan ServicePartner A/S
Michael Nielsen, COWI
Nikolaj Haaning, Rambøll
Inge Ebbensgaard, FRI
Mikael Kock,   Danske Ark
Thomas Rysgaard Jacobsen, Bygningsstyrelsen
Ditte C. Kruhøffer, Bygningsstyrelsen
Alaedin Seyedi, Bygningsstyrelsen
Rasmus Lund Jensen, AAU
Jørgen Rose, SBi
Søren Aggerholm, SBi
Lone Mortensen, SBi, projektleder

Der skal skabes en samlet branchevejledning
I marts 2014 blev deltagerne igen inviteret ind til sparring om det første udkast til vejledningen, som blev præsenteret på mødet. Den foreløbige udgave af branchevejledningen er opdelt i en kommunikationsdel og en teknikdel, men dette er ikke hensigtsmæssigt, var reaktionerne.

Den del, som omhandler kommunikationen med bygherren skal forkortes og præciseres, mens den teknikske del relateret til energi beregning er godt på vej. Arbejdsgruppen arbejder videre med udviklingen af branchevejledningen og en ny forbedret udgave forventes klar til maj. Hvis det er muligt, vil den herefter blive sendt til en hurtig omgang kommentering i følgegruppen, inden den afsluttes og bliver tilgængelig via InnoBYGs hjemmeside.

 

Projektet er en delaktivitet i udviklingsprojektet om Bæredygtig energirenovering.


Kommentarer