Konference

Er 3D printet byggeri på vej til at disrupte byggebranchen?

  • -

  • Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, Konferencesalen

Disruption er et af de helt store buzzwords for tiden. Innovative teknologier ser dagens lys og nyskabende virksomheder, der anvender de nye teknologier på en smart måde, ”forstyrrer” (disrupter) kendte brancher og vender op og ned på konkurrence-forholdene ved at skabe helt nye forretningsmuligheder.  

En af de nye digitalt baserede teknologier, som har potentiale til at disrupte byggebranchen, er 3D print. 3D print muliggør nemlig en hidtil uset grad af sparet lønforbrug via automatisering samt reduktion af materialeforbruget i byggeprocessen. 3D Printet Byggeri er stærkt på vej frem ikke mindst i udlandet, hvor en række spektakulære byggeprojekter og koncepter er ved at blive realiseret. I lande som Holland, Frankrig, Spanien og Kina kan der allerede ses bygningskonstruktioner opført ved hjælp af den nye teknologi, og mange nye projekter er allerede i gang. 

På denne konference sætter vi den nye 3D print teknologi under luppen og ser nærmere på de muligheder, der allerede nu er til stede - hvad kan vi, hvad kan de i udlandet og hvordan kan fremtidens byggeri blive disruptet af den nye teknologi? Der bliver rig mulighed til at lære af udlandet, da konferencen byder på oplæg fra fem af de førende udenlandske eksperter.

Deltag og kom på forkant med en teknologi, som kan være på vej til at ændre byggebranchens fundament!

Konferencen støttes af Grøn Omstillingsfond, så det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Konferencen arrangeres af Partnerskabet for 3D Printet Byggeri (www.3dprintetbyggeri.dk) i samarbejde med InnoBYG og Teknologisk Institut. 

Se programmet her (PDF) - vi starter med registrering og morgenmad fra kl. 8.30-9.00.
Se liste over tilmeldte her 
Se præsentationer fra dagen her
Se Storify fra dagen her
Se artikel fra dagen her (skrevet af 3DPDANMARK)
Se billeder fra dagen her

Konferencier og ordstyrer på dagen er arkitekt, designer og TV-vært Emil Thorup.