Den digitale byggeplads - vol. 1

Den digitale byggeplads - vol. 1

  • -

  • Afholdes på Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup

Få inspiration og konkrete erfaringer fra den digitale byggeplads

Brugen af digitale værktøjer har ramt de fleste brancher. Også bygge- og anlægsbranchen mærker de digitale vinde og flere og flere virksomheder gør brug af forskellige digitale værktøjer til at styre både byggeplads og forretning.

Innovationsnetværket Femern Bælt sætter nu fokus på den digitale byggeplads i samarbejde med BASIT, Dansk Byggeri og InnoBYG.

For hvordan kan digitale løsninger gøre en forskel, hvordan vælger man de rigtige værktøjer, og hvilke forventning har bygherre og samarbejdspartnere til din virksomheds digitale evner?

På to gå hjem-sessioner, den 11. oktober og 29. november, kan du høre om henholdsvis den digitale byggeplads og den digitale byggeproces. Mød bygherre og få inspiration fra de gode cases, så din virksomhed kan udvide sine digitale kompetencer.

Om arrangementet den 11. oktober
På den første session 11. oktober, sætter vi rammerne med oplæg fra en arkitektvirksomhed, en entreprenør og  en bygherre på store bygge- og anlægsprojekter. Hvordan
arbejder de digitalt og hvilke forventninger har de til underleverandørerne, når det handler om at være digitale?

Program

14.00      Velkommen og intro til dagen
              v/Thomas Pilegaard Madsen, IFB          

14.05      Den digitale entreprenør (åbner som PDF)
              v/Hjörtur Sigurdsson, Per Aarsleff A/S

14:35      Køge Nord station - brug af 3D værktøjer i skitsering og projektering (åbner i Issuu)
               v/Kasper Svanberg & Jesper Henriksen, DISSING+WEITLING              

15.05      Fjordforbindelsen Frederikssund
              v/Henrik Vincentsen, projektchef, Vejdirektoratet

15.35      Ny Storstrømsbro
              v/Projektleder Peter Reinholdt, COWI

16.00      Tak for i dag

 

OBS: Se præsentationer vi har fået lov til at offentliggøre ved at klikke på oplægget ovenfor.

 Download program

Husk også, at du kan få de digitale værktøjer i hånden og møde en række spændende IT-leverandører, når Dansk Byggeris IT-messe 2018 afholdes den 6.-7. februar 2018 i hhv. Taastrup og Aarhus.

Praktisk information
Det er muligt kun at deltage i en af sessionerne, men sessionerne er tænkt som en samlet pakke, som afsluttes med muligheden for at deltage i IT-messen i februar 2018, hvor der er fokus på værktøjerne.

Målgruppen er SMV'er, primært entreprenører og projektledere, som har interesse i at implementere digitale værktøjer i deres forretning, men mangler inspiration og konkrete erfaringer med processen. Men sessionerne er åbne for alle der har interesse i emnet.

Det er gratis at deltage i de to sessioner og medlemmer af Dansk Byggeri deltager desuden gratis i IT-messen. Såfremt du deltager i begge sessioner af Den digitale byggeplads, kan du også deltage i Dansk Byggeris IT-messe uden beregning (spar kr. 500,-) OBS: no-show fee er kr. 500,-, så husk at melde fra hvis er tilmeldt og du ikke deltager alligevel. Tilmeldingsfrist for vol. 1 er den 9. oktober. Tilmeldingsfrist for vol. 2 er den 27. november.

Tilmelding
Den digitale byggeplads vol. 1 og vol. 2
(ved tilmelding vælger du, om du vil deltage i begge events eller kun det ene)
Dansk Byggeris IT-messe

Arrangementerne afholdes den 11. oktober på Teknologisk Institut i Taastrup og den 29. november i Ressource City. Begge sessioner starter kl. 14 og slutter kl. 16.