Billeder fra gå-hjem mødet.
Download invitation og program
Hvad skal man egentlig være opmærksom på, når man indgår projektsamarbejder om innovation?
Kom med til gå-hjem møde i InnoBYG, torsdag den 14. april 2011, på Teknologisk Institut i Taastrup og bliv klogere på, hvordan du kan være på forkant ved at kende til brugbare aftalemodeller.
Stadig flere nye produkter og processer udvikles og markedsmodnes som led i konsortiesamarbejder og udviklingsprojekter, og derfor vokser mulighederne for udfordringer og dilemmaer om, hvem der kan få ejerskab til hvad.
Men hvad skal man egentligt være opmærksom på, når man indgår i projektsamarbejder om innovation? Hvem får rettighederne til ny kommercialiserbar viden? Og hvilke forholdsregler skal man tage, når man som virksomhed har en god idé, som man vil ud og afprøve?
På mødet kan du få styr på begreber som IPR, patent, Schlüter-udvalgets kommissorium og licens, når Kasper Birkeholm Munk fra Teknologisk Instituts Center for Idé og Vækst fortæller, hvilke reguleringer af kommerciel værdi, der findes og hvordan de er blevet brugt i samarbejder om innovation. Prøv hvordan du selv og andre ville have løst rettighedsspørgsmålet i forskellige samarbejdssituationer, når Kasper sætter os i gang med Dilemmaspillet.
OBS: Husk at melde fra senest to dage før, hvis du bliver
forhindret. Ved for sen afmelding eller udeblivelse betales
et gebyr på 300 kr.