Renovering af ejendomme

Renovering af ejendomme

  • -

  • IDA Conference, København V

En bæredygtig fremtid stiller særlige krav til byggebranchen. Fremtidens byggeri skal nemlig kunne skilles ad, så komponenter og materiale kan bruges igen og igen. Samtidig skal løsningerne udlede så lidt CO2 som muligt. På dette arrangement ser vi på renovering af eksisterende byggeri, som fremover vil være et stor området for byggesektoren.

Regeringen har i september 2018 lanceret en strategi for genbrug og cirkulær økonomi, hvor bygge- og anlægsbranchen skal være en af de centrale aktører. Også Europa-Kommissionen har i december 2015 vedtaget en handlingsplan for cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi, også kaldet fra vugge til vugge, bygger på genbrug af byggematerialer, helst på en sådan måde, at materialerne i løbet af deres livscyklus ikke mister værdi, men tværtimod beholder sin værdi, eller endda øger den i takt med, at de bliver brugt igen og igen. Når man taler cirkulær økonomi i byggeriet, er det centralt at det tænkes ind både ved renovering, nedrivning, og ved opførelse af bygninger.

Eventet arrangeres af IDA. InnoBYG og DI Byg er medarrangører. Det er gratis at deltage.

Se program og tilmeld dig her