Blogpost

  • 9. december 2019

Opsamling fra første fokusmøde i KADK’s FN-netværk d. 25. november 2019

Fokusmøde #1, Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus

Netværksgruppen for FNs Verdensmål i byggeriet 

Opsamling fra første fokusmøde i KADK’s FN-netværk d. 25. november 2019.

Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus blev i foråret 2019 nomineret til Danish Design Award. En del af begrundelsen var at; ”Biblioteket og kulturhuset bidrager til at genoprette tillid, fællesskab og offentligt liv i området – og dermed skabe en by med større trivsel”. Det inkluderende og multifunktionelle byggeri er et samlingspunkt for lokale foreninger og borgere, og er blevet en destination for nysgerrige tilrejsende. 

I KADK’s udgivelse fra 2018; An Architecture Guide to the UN17 Sustainable Development Goals, er Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus fremhævet som et positivt eksempel på hvordan arkitektur er med til at imødekomme verdensmål 16: Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner - ét af de mål der ofte tildeles mindre opmærksomhed i byggebranchen. For netværksgruppen var Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, derfor et oplagt sted at kalde til samling om Verdensmålene i byggeriet. 

Mødet blev indledt med rundvisning på Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus ved bibliotekar Thomas Nielsen, der som mangeårig medarbejder, daglig bruger og lokal kendt, har været med i processen omkring udviklingen af programmet for bygningen. Efter en god og grundig præsentation af både tanker omkring det indledende projekt og selve huset, fulgte et oplæg ved Jan Lindboe, tidligere chef for Kultur Nord, Københavns Kommune og dermed ansvarlig for byggeprojekter som biblioteket. Jan beskrev fra et bygherreperspektiv de oprindelige visioner, der har ført til den særprægede bygning og hvordan de mange forskellige brugerbehov blev imødekommet undervejs i fortsat dialog med borgergrupper, Tingbjerg Skole og bibliotekets medarbejdere. 

Derefter fulgte et kort oplæg ved netværksleder/professor ved KADK Anne Beim, hvor et overbliksbillede over igangværende Verdensmålsaktiviteter på tværs af branchen blev præsenteret. Se figur.

Efterfølgende blev dagens opgave introduceret, som var rettet mod at foreslå og diskutere mulige tematikker der relaterer til de 17 verdensmål, og som kunne være relevante at tage op i Netværksmøderne i 2020. 

Netværkssekretariatet har efterfølgende samlet de input som blev fremført på mødet i en række hovedtemaer, som efterfølgende er blevet præsenteret for netværkets styregruppe. 

I den kommende vil vi udarbejde mødekoncepter, som på bedste vis behandler de foreslåede tematikker, med udgangspunkt i KADK’s særegene rolle som videnproducerende forskningsinstitution og rugekasse for en helhedsorienteret, bæredygtig byggeskik der kan svare på de fremtidige udfordringer vi står overfor. 

Deltagergrupper

1         

KADK, Anne Beim

SWECO, Jonathan Leonardsen

Henning Larsen Architects, Martha Lewis

Algreen Arkitekter, Charlotte Algreen

KADK, Sofie Stilling

 

2                          

KADK, Tone Ida Vecht

CCO Arkitekter, Nadia Strange

CCO Arkitekter, Trine Ivarsen

Christianias Byggekontor, Mikkel Christensen

Henning Larsen Architects, Anne Grave

 

3                          

KADK, Anders Kastrup Christensen

Dorte Mandrup A/S, Noel Wibrand

FSB, Hassan Chaachouh

Emcon A/S, Nynne Lundt

EKJ Rådgivende ingeniører A/S, Morten Zimmermann

 

Mødedeltageres input, tematiseret: 

Tema: målbarhed, værdifastsættelse og værdiskabelse

  • Kvantificérbare mål, hvordan gør man det?
  • Hvordan måler man arkitektur?  Den sociale værdiskabelse. En kvalitativ metode – kvantificering.
  • Fælles forståelse for SDG værdiskabelse.
  • SDG’ernes indbyrdes prioritering, hvad har størst værdi?
  • Hvad er værdi? Værdi for hvem? 

Tema: Verdensmålene, DGNB, Standarder og andre værktøjer

  • Byggeprogrammer med DGNB-krav
  • Bæredygtighedsmål indarbejdes i byggeprojekter
  • Fra værktøjer til implementering
  • Hvilke værktøjer findes der i dag?
  • Automatisering af SDG’er i BIM. 

Tema: Kortlægning af indsats

  • Hvor skal vi sætte ind for at nå klimamålene? (prioritet)
  • Hvordan gør vi verdensmålene overskuelige?
  • Bredt vidensfelt, tvivl om fakta. 

Tema: Erfaringer og best-practise eksempler

  • Gode eksempler på processer i virksomheder.
  • Flere konkrete eksempler på SDG’er der er omsat.
  • Byggeprocesser – Modeller for samarbejder. 
  • Fra historik – til brugbarhed i dag.
  • Afrapportering – evidens – vidensdeling – afsæt for fremtidige projekter.
  • Hvordan samler vi branchens erfaringer, så alle ikke har hver deres værktøj?
  • Kommunikationsværktøjer – fra ildsjæl til ”lægmand”. 

Tema: Greenwashing - seriøse løsninger vs. leve op til lovgivning

  • Seriøse løsninger (reelt bæredygtige) vs. leve op til lovgivning (konsensus) 

Tema: Opfølgning på verdensmål

  • Evaluere byggeri på verdensmål, efter aflevering, efter udbud. 

Tema: Hvordan gør vi verdensmålene fælles - fremfor et individuelt konkurrenceparameter.

  • Det ledige standpunkt, flere aktører ”ejer” deres egen dagsorden.
  • Alle de forskellige tilgange er udtryk for markedspositioner, hvor hver udbyder sit særegne ’produkt’. Hvordan kan det blive mere ensartet? 

Tema: Omkostninger for bygherre

  • Hvordan implementerer vi verdensmålene i vores daglige virke uden meromkostning?
  • De gode argumenter for optimering af business-case (bygherre). 

Tema: Byggeriets klimaeffekter

  • New metrics, hvad sker der hvis vi ikke starter på omstillingen, omstillingsparathed?
  • Byggeriet skal være en del af løsningen ikke problemet
  • Biodiversitet
  • Handling 

Tema: Baseline og oversættelse af indikatorer

  • Målbarhed 

Tema: idealisme vs. markedstænkning

  • Almenvellet vs. markedsposition for den enkelte aktør 

Tema: Politisk forandringsparathed - byggeriets betydning for bæredygtig udvikling

  • Fra græsrodsidé til kravspecifikation. Beslutningskraft og informeret oplyst lovgivende forsamling.
  • Bottom up og videnudvikling, hvordan implementerer man erfaringer og viden fra forskning og mindre aktører i de store udviklingsprojekter.
  • Se på tværs af sektorer og politiske ressortområder. 

 

Om fordeling af tilmeldte i netværksgruppe 

I alt 143 medlemmer

Bygherrer                                                 20 medlemmer

Arkitekter                                                 34 medlemmer

Ingeniører                                                21 medlemmer

Undervisning/vidensinstitutioner            20 medlemmer

Producenter                                               3 medlemmer

Organisationer                                         10 medlemmer

Bygherrerådgiver                                       7 medlemmer

Andre                                                        29 medlemmer