- Christine Larsen
- 16. februar 2011
- Projekthjælp Idéudvikling
Fuld fart på februar
Så fik vi holdt vores første gå-hjem møde med fokus på virksomheden som "driver" af innovation i byggeriet. Der blev diskuteret ivrigt på mødet, så fremover afsætter vi mere tid på møderne til diskussion. Planen er at holde et gå-hjem møde om måneden. Næste måneds møde er på plads, og afholdes den 9. marts, med overskriften "Innovation, udfordringer og den gode idé".
Se slides fra gå-hjem mødet den 8. februar 2011
Tilmeld dig gå-hjem mødet den 9. marts
Fra idé til virkelighed
Et nyt tiltag vi også har arbejdet på gennem den sidste tid er
"InnoBYG Projekthjælp". For bedre at kunne understøtte vores
medlemmers projektidéer og hjælpe videre fra idé til virkelighed,
er Almut Kaiser fra Dansk Byggeri, blevet tilknyttet InnoBYG
projekthjælp. Almut har stor erfaring med at søge projektstøtte og
med udvikling af projekter.
Almut er desuden månedens blogger, læs hendes blog her
Læs mere om InnoBYG Projekthjælp her.
Gode eksempler viser vejen til vækst
Vi er også i gang med set-uppet for vores kommende konference, som
afholdes den 23. marts. Overskriften bliver "Gode eksempler viser
vejen til vækst", og udover spændende faglige oplæg, vil
konferencen bestå af 3 workshops. Der er åbent for tilmeldinger til
konferencen og det endelige program vil blive annonceret
snarest.
Husk også at holde øje med vores PR-tur, der kommer løbende nye datoer, steder og programmer for møderne.