Vaccumruder og Heloteknologi

Vaccumruder og Heloteknologi

På vores gå-hjem møde den 24. maj, om nutidens og fremtidens vinduer, fik deltagerne styr på definitioner, krav og regler, U-værdier og beregning af disse, kondensrisiko, mærkningsordninger og nye trends.

Oplæggene på mødet blev holdt af Teknologisk Institut og VELFAC, og efterfølgende var der udflugt til Teknologisk Instituts EnergyFlexHouse, både Lab og Family huset, som har hver deres hovedfunktioner. Lab er et udvikling og test hus, hvor varierende klimaskærmselementer, energiinstallationer og styringssystemer udvikles og afprøves.

Family huset er test af nye løsninger. Huset er identisk med Lab-huset, men hvor der stadig testes i Labhuset, er Familyhuset fint indrettet, og der bor familier på skift, hvis forbrug måles hele tiden, og kan aflæses direkte.

Præsentationerne fra mødet er lagt på hjemmesiden og kan hentes her.

Den 16. juni holder vi sidste gå-hjem møde inden sommerferien, og sætter fokus på FSC certificeret træ, når sekretariatsleder i FSC Danmark, Loa Dalgaard Worm, fortæller om skrøner og muligheder når det gælder bæredygtigt træ. Læs mere og se programmet her

Husk også at vi gerne hører fra jer med emner som I synes kunne være interessante at tage på på et gå-hjem møde.

Og så har vi snart mere nyt om vores studietur til München. Programmet er på plads i næste uge, og så håber vi, at mange af jer vil med til vores tyske nabo - og husk, hurtig tilmelding giver billigere studietur, da vi booker flybilletter løbende og de er billigst jo hurtigere man booker. Men mere om det i næste uge.


Kommentarer