Sidste chance for tilmelding

Sidste chance for tilmelding

I denne uge afholder vi to spændende InnoBYG arrangementer, og du kan stadig nå at komme med.

Det ene er et Horizon 2020 møde, hvor du kan blive klogere på, hvordan din virksomhed kan få del i EU midler og høre erfaringer fra virksomheder som har arbejdet med bl.a. EU projekter.

Det andet er et gå hjem-møde, som giver dig smarte metoder og håndgribelige ideer til, hvordan din organisation, dit projekt eller din virksomhed på én gang styrker økonomien og bliver mere bæredygtig.

Så tag gerne din kollega under armen, så han/hun også kan få en sidste videninsprøjtning, inden sommeren for alvor går i gang.

Begge arrangementer er gratis at deltage i, men kræver tilmelding.

Vil du blive bedre til at arbejde med bæredygtighed?
Den 18. juni kan du bl.a. møde arkitekt Anna-Mette Monnelly, som deler ud af sin viden om bæredygtig formuepleje - om sammenhænge mellem brug af bygninger, driftsudgifter, ressourceforbrug og menneskelig komfort og værdi.

Du kan også møde Citymart, som knytter byer og leverandører sammen verden over og innovationsbureauet FUTU, som laver innovation med mennesker, strategi og design for private og offentlige virksomheder. På mødet fortæller de bl.a., hvordan strategisk design skaber ejerskab, bedre bundlinje og bæredygtige resultater.

Det er gratis at deltage i arrangementet, som giver dig nye perspektiver på bæredygtighed & business og inspirerer til, hvordan du sparer både penge og tid samtidig med, at du opnår effektive løsninger, der præcist matcher udfordringerne.

Nyd lidt bobler og netværk med andre fra byggebranchen, der deler eller udfordrer dine vinkler på bæredygtighedens udfordringer og successer.

Praktiske informationer
Gå hjem-mødet afholdes den 18. juni kl. 14.00-17.00 på Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup, indgang 3, lokale 31.

Læs mere og tilmeld dig

Orienteringsmøde om Horizon 2020
Kom til orienteringsmøde med InnoBYGs Horizon 2020-koordinator, eksperter i at søge EU midler samt virksomheder, som kan fortælle dig, hvorfor det er en god ide at deltage i EU-projektsamarbejder.

For InnoBYGs medlemmer er der god grund til at lære mere om Horizon 2020. Der findes nemlig en række programmer, som er yderst relevante for virksomheder i byggebranchen.

At deltage i EU-projekter eller selv søge dem kan være uoverskueligt for en virksomhed i en travl hverdag. I InnoBYG har vi derfor valgt at hjælpe vores medlemmer på vej - ganske gratis - og på mødet bliver du klogere på, hvordan InnoBYG kan hjælpe din virksomhed i gang.

Praktiske informationer
Orienteringsmødet afholdes den 19. juni i Aarhus kl. 14.30-16.00.

Læs mere og tilmeld dig


Kommentarer