Projektblog

Kommende workshop om designkoncepter

I projektet er vi nu gået i gang med at få struktureret informationerne om nye designkoncepter og arkitektoniske strategier samt miljøskadelige stoffer i et materiale-/produktatlas. Vi håber, at branchen vil tage det til sig som et opslagsværk, når det gælder arbejdet med genanvendte materialer og produkter i byggeriet.

I starten af det nye år vil vi præsentere de første resultater af vores arbejde i forbindelse med en workshop. Hold derfor øje med hjemmesiden, hvor der vil følge information om dato, mødested og program, når det er fastlagt nærmere.

Derudover er vi ved at sætte gang i yderligere projektaktiviteter:

  • Vi kommer til at arbejde med mulighederne for lokalt genbrug og recycling/up-cycling på større byggepladser, hvor vi vil se nærmere på affaldsstrømme, mulighederne for midlertidige oplag samt skærpede krav til genanvendelsesprocenter.
  • Desuden ser vi på materialer, der i fremtiden kan blive knappe - Hvilke løsninger, fx i form af lokalt genbrug eller genanvendelse i byggeriet har potentiale for at spare på disse ressourcer? 

 

I den forbindelse er vi ved at indlede samarbejde med relevante større bygherrer og kommunale myndigheder. Er du interesseret i at bidrage i vores projekt må du gerne kontakte mig.  


Kommentarer