- Gæsteblogger
- 5. april 2017
Kan globale miljøudfordringer løses gennem lokal ressourceforvaltning? Del 1
Af Line Kjær Frederiksen, arkitekt, CINARK
Som en af de væsentligste ressourceforvaltningssektorer i Danmark og i verden har byggebranchen et meget stort ansvar for bæredygtig brug af både råstoffer og materialer fra den eksisterende bygningsmasse. Materialer fra nedrivninger bliver allerede i stort omfang genanvendt, men ofte er det via downcycling til opfyldning eller afbrænding.
I regi af InnoBYG-projektet ”Anvendelse og håndtering af affald og ressourcer i byggeriet”, der er et samarbejde mellem Indeklima & Bygningsundersøgelser på Teknologisk Institut og CINARK Center for industriel arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i tæt samarbejde med et bredt udvalg af aktører fra byggeriet, sætter denne artikel fokus på certificering og lovgivningsmæssige aspekter i forbindelse med genbrug i byggeriet. InnoBYG-projektet har til formål at skabe grobund for, at brugen af materialeressourcer i byggeriet optimeres ved at øge andelen af genbrugte og genanvendte byggematerialer og dermed mindske brugen af jomfruelige råmaterialer. Vi har interviewet repræsentanter fra Københavns Kommune, DK-GBC, NIRAS, Danske Arkitektvirksomheder og Bygherreforeningen om de udfordringer de oplever i deres arbejde i forhold til at skabe et øget fokus på genbrug og genanvendelse i byggeriet.
Et spørgsmål om holdningsændring
Overordnet set, synes en generel holdningsændring at være nødvendig for udviklingen af cirkulær økonomi i byggeriet. I Byggeri Købehavn, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune er Mie Andersen projektleder på byggeprojektet vedrørende sporudvidelse af Katrinedals Skolen i Vanløse, hvor der genbruges teglsten fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet til nybyggeri. JJW er rådgiver, Einar Kornerup A/S er entreprenør og Gamle Mursten har leveret stenene. Men Mie Andersen mener, at der er store barrierer i forhold til overhovedet at få sporet ind på den cirkulære tankegang. Både internt i Byggeri København, men også hos deres rådgivere og entreprenører. ”Det er jo en ret konservativ branche, men det er som om at interessen for genanvendelse i byggeriet bliver større og større.” siger Mie Andersen og beskriver at den største udfordring var alene det at komme ud over rampen. At aftage materialer på tværs af byggesager indeholder både tidsmæssige og logistiske udfordringer. ”Vi har jo isolerede byggeprojekter med hver vores entreprenører og rådgivere. Det er et lukket system kan man sige.” og peger samtidig på at der i branchen ikke er tradition for, at man som bygherre tager stilling til at en bygning der skal nedrives, faktisk er bygherres ejendom og at den repræsenterer en værdi. ”Bygherre beder bare nedriver om at rive den ned.” Til dels beror det også på usikkerheder eller manglende viden hos aktørerne omkring deres muligheder for at tænke genbrug og genanvendelse ind fra start. I sagen med Katrinedals Skolen er der brugt en cementfri kalkmørtel fra Kalk, hvilket gør det muligt at genbruge stenene på ny. Dét repræsenterer en værdi – både økonomisk og som fortælling.
Faktaboks 1, udarbejdet af VHBG: VHGB - Videncenter for håndtering og genanvendelse af byggeaffald
I bestræbelserne på at sikre renheden og miljøkvaliteten af byggeaffaldet er der de senere år introduceret en række nye krav og regler i relation til miljø og genanvendelse, bl.a. særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald og regler vedrørende anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald til bygge- og anlægsarbejder. Dette har medført, at aktørerne i byggebranchen har fået en række nye opgaver at løse.
Praksis har dog vist, at det er vanskeligt for aktørerne klart at få overblik over og forstå, hvilke regler og krav der gælder i aktuelle situationer. Desuden synes der at være uklarhed omkring aktørernes roller, når en konkret ombygning, renovering eller nedrivning skal gennemføres.
VHGB blev etableret i april 2016 til bl.a. at vejlede byggebranchens aktører om deres ansvar og pligter ved håndtering af byggeaffald. Målet med Videncentret er at oplyse om gældende regler og god praksis på området og dermed at sikre at gældende regler for bygge- og anlægsaffaldet overholdes, miljø- og arbejdsmiljøbelastninger fra bygge- og anlægsaffaldet begrænses mest muligt, samt at de ressourcer, som findes i bygge- og anlægsaffaldet, udnyttes mest optimalt.
Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal kommunal affaldshåndtering ske i overensstemmelse med affaldshierakiet. Ved nedrivninger skal genbrugspotentialer i henhold til ”Miljø i Byggeri og Anlæg 2016” (MBA), vedtaget af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, afdækkes og udleves.
Mie Andersen tilføjer at der pt. i MBA’en dog ikke er krav til anvendelse af genbrugsmaterialer i sager om nybyggeri. Graden af cirkulær brug af materialer i Københavns Kommunes byggeprojekter afhænger altså pt. fuldstændig af bygherre, projektleder og rådgiver.