Gæsteblog

Kan globale miljøudfordringer løses gennem lokal ressourceforvaltning? Del 2

Af Line Kjær Frederiksen, arkitekt, CINARK  

Dette er del 2 i en blogserie - læs del 1 her

I regi af InnoBYG-projektet ”Anvendelse og håndtering af affald og ressourcer i byggeriet”, der er et samarbejde mellem Indeklima & Bygningsundersøgelser på Teknologisk Institut og CINARK Center for industriel arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i tæt samarbejde med et bredt udvalg af aktører fra byggeriet, sætter denne artikel fokus på certificering og lovgivningsmæssige aspekter i forbindelse med genbrug i byggeriet. 

Del 2:

Faktaboks 2, udarbejdet af VHGB: Affaldshierarki
Affaldshierarkiet er et bærende princip i vores affaldspolitik. Affaldshierarkiet prioriterer forberedelse af materialer med henblik på genbrug højst, og det handler dermed i høj grad om at opnå en bedre ressourceudnyttelse og at få materialerne i kredsløb igen. Affaldshierarkiet er defineret i Miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, som sætter de overordnede rammer for affaldshåndtering i Danmark. Kommunal affaldshåndtering skal ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

 

Hvordan er begreberne så defineret?
  • Affaldsforebyggelse handler om at undgå at skabe affald. Dette kan gøres ved fx at mindske spild i byggeriet, reducere indholdet af problematiske stoffer i produkter eller genbrug af produkter.
  • Forberedelse til genbrug er, når produkter forberedes ved kontrol, rengøring eller reparation, således at de kan genbruges igen.
  • Genbrug er, når produkter bruges igen til samme formål, som de var udformet til.
  • Genanvendelse er, når affaldsmaterialer forarbejdes om til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller andre formål.
  • Nyttiggørelse er, når affaldet opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, fx primære råstoffer.
  • Når materialerne ikke længere kan opfylde et nyttigt formål, skal de bortskaffes.

 

Medmindre der er et særligt udtryk ønske om det, certificerer Københavns Kommune ikke sine byggerier. I stedet bruger Københavns Kommune sin egen tilgang til bærdygtighed i byggeriet. Centralt i den er kommunens værktøj til at håndtere bæredygtighed i byggeriet og kommunens retningslinjer for miljø i MBA’en. Koordinator af Bæredygtighedsteamet i Byggeri København, Jens Runge forklarer at denne tilgang er beslægtet med DGNB. ”Vi prøver at forankre vores bæredygtighedstilgang i organisationen, sådan at det ikke bare er en rådgiver der kommer udefra og går igen.” Kommunens bæredygtighedsværktøj omfatter den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed, mens MBA’en er særligt fokuseret på miljødelen. Her er især to krav rettet mod genbrug i byggeriet: ”Kortlægning af materialer til genbrug” og ”Materialenyttiggørelse”. Begge punkter handler om at styrke kommunens fokus på genbrug. 

Koordination af de individuelle byggeprojekter kunne øge muligheden for samarbejde på tværs, men igen er der lavpraktiske forhold der kan være til hinder. ”Lige så snart man bevæger sig ud for byggesagens egne rammer og måske ønsker at aftage nogle materialer fra en anden byggesag, så bliver man også tidsmæssigt afhængig af den anden byggesag.” siger Mie Andersen. 

Bæredygtighedsteamet styrker arbejdet med at genbruge byggematerialer internt i kommunen.

Jens Runge fortæller om en mindre nedrivningssag, hvor de tager med ud og for at påvirke nedriverens arbejdsgange. ”Vi ved godt at vi ikke kan påvirke dem meget, men vi kan i hvert fald høre, hvad de skal have ekstra for at tage teglene ned på en måde, hvor vi kan genbruge dem.” I udbud af en nedrivning med henblik på genbrug, mener Mie Andersen at man bliver nødt til at lægge incitamenter ind for nedriveren. Ellers vil det ofte ikke kunne betale sig da nedrivning med henblik på genbrug typisk er mere tidskrævende end traditionel nedrivning.

 

Faktaboks 3 MBA
Købehavns Kommune har siden 1998 haft miljøkrav til egne og støttede bygge- og anlægsprojekter i form af kravkataloget Miljø i Byggeri og Anlæg (MBA). I 2016 vedtog Københavns kommune nye krav i MBAen, og Kommunen går foran med miljøkrav, som rækker udover gældende love. MBA er et vigtigt virkemiddel til at opfylde kommunens miljømål om ressourcer og affald. 
Uddrag fra Miljø i Byggeri & Anlæg
2.07 Kortlægning af materialer til genbrug
  • Inden en nedrivning eller renovering skal der laves en kortlægning, der viser, hvilke bygningsdele der er egnede til genbrug.
  • Dette gælder for eksempel for mursten, døre og vinduer, der kan have en økonomisk værdi som sekundære materialer.
2.09 Materialenyttiggørelse
  • Ved bygge- eller anlægsarbejder, der omfatter nedrivning og/eller renovering, skal alle materialer, som egner sig til materialenyttiggørelse, kildesorteres og renses. Herved sikres, at materialerne kan genbruges eller genanvendes og ikke bliver deponeret.
  • Forurenede stenmaterialer skal herefter nedknuses og genanvendes på stedet med mindre Center for miljøbeskyttelse vurderer, at det ikke er acceptabelt for omgivelserne.

 

Fortsættes i del 3......