- Christian Thuesen
- 26. november 2013
- Energirenovering Forretningsmodel Enfamiliehuse
Nyt fra energirenovering af enfamiliehuse
I forbindelse med InnoBYGs delprojekt om energirenovering af enfamiliehuse blev der afholdt et gå hjem-møde på DTU onsdag d. 20. november 2013.
Mødet havde 15 deltagere, hvoraf nogle var rådgivere (ingeniører og arkitekter) og udførende, mens andre var forskere med fokus på bæredygtighed i byggeriet. I mødet deltog også boligejere, som tidligere havde fået gennemført energirenoveringer af deres hjem.
Byggeriets grundmodel og forretningsmodeller
Mødet blev indledt af lektor Christian Thuesen fra DTU Management
Engineering med en kort præsentation af InnoBYG (byggebranchens
innovations netværk), og efterfølgende blev der præsenteret en
grundmodel for byggeriets tre domæner: Projekt, produkt og
service. I dag er der meget fokus på det projektorienterede domæne
i byggeriet, men de to andre domæner spiller også en væsentlig
rolle. Det produktorienterede domæne repræsenterer materialer og
produkter, der indgår i byggeriet, mens det serviceorienterede
domæne indeholder de organisationer og virksomheder, der leverer
løbende ydelser til bygninger i driftsfasen (fx Facilities
Management).
I forbindelse med grundmodellen blev "Business Model Canvas" også introduceret som et værdifuldt værktøj for virksomheder, der ønsker at skabe et overblik over deres værdiskabende aktiviteter og relationer med kunder (slutbrugere) og samarbejdspartnere (leverandører).
Bæredygtighed i byggeriet
Den anden del af mødet handlede om bæredygtig bygningsrenovering og
blev præsenteret af Marlene Stenberg Hagen Eriksen, som er
PhD-studerende ved DTU Byg. Marlene lavede en kort introduktion til
bæredygtighed - dens definition (og hvor forskelligt vi tolker
den), hovedprincipperne, og hvordan denne kan måles i byggeriet.
For eksempel findes der flere certificeringsordninger, der
adresserer bæredygtighed i byggeriet (LEED, BREEAM, GREEN STAR),
men under mødet blev DGNB certificeringen gennemgået, da det er
denne ordning som officielt skal bruges ved
bæredygtighedscertificeringer af bygninger i Danmark. Her blev det
fremhævet, at DGNB ikke kun fokuserer på de tre klassiske
bæredygtighedsdimensioner (økonomi, miljø og den sociale
dimension), men at den også arbejder med kvaliteten i processen og
den tekniske kvalitet.
Til sidst kom Marlene ind på begrebet "bæredygtig bygningsrenovering", og hvilken rolle og udfordringer bygherren typisk har ved arbejde med den bæredygtige bygningsrenovering. Hovedpointerne var, at bæredygtig bygningsrenovering i høj grad handler om at tænke i helheder, og at man træffer nogle sammenhængende valg, som sikrer den bedste kvalitet samtidig med, at budgettet bliver overholdt. Mere viden om bæredygtig bygningsrenovering kan findes i "Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet" og i "Hvidbog om bygningsrenovering".
Energirenoveringer af enfamiliehuse
Efter den generelle indledning til bæredygtighed og bæredygtig
bygningsrenovering kom energirenoveringer af enfamiliehuse på
mødets dagsorden. Her præsenterede videnskabelig assistent Esmir
Maslesa DTU's delprojekt om udfordringer og erfaringer med
energirenoveringsprojekter. Oplægget blev indledt med en kort
præsentation af state of the art indenfor energirenoveringer af
enfamiliehuse, hvor det bl.a. var muligt at se, at det største
varmebesparelsespotentiale i de danske boliger ligger i
enfamiliehuse bygget før 1930 samt i parcelhuse bygget i perioden
1961-1972. Af en anden figur fremgik det, at det forventede
renoveringsbehov for parcelhuse over de næste 10-20 år forventes at
stige med ca. 30 %, og derfor kan det også forventes, at
energirenoveringer bliver mere aktuelle i fremtiden, når de
nedslidte bygningsdele som fx tage og vinduer bliver udskiftet.
Samtidig blev en tredje figur vist, hvor det fremgik, at det
største varmetab i de danske husholdninger foregår gennem ydervægge
og ventilation (husets åbninger).
Der findes mange udfordringer og barrierer for energirenoveringer af enfamiliehuse. Udfordringerne for de forskellige aktører (politiske udfordringer, udfordringer for producenter, rådgivere, udførende og boligejere) blev kort gennemgået efter state of the art, hvor det viser sig, at der er mange forskellige interesser og kompetencer involveret i energirenoveringsprojekter. Succesfulde energirenoveringer kræver tværfaglig samarbejde, men disse projekter bliver hurtigt komplekse, hvis fokusset og interesserne i projektet er forskellige.
Et casestudie vedr. energirenovering af en murermestervilla blev
præsenteret for at vise boligejerens erfaringer med
energirenoveringer og for at illustrere kompleksiteten af et
energirenoveringsprojekt. I denne case fik boligejerne en uforudset
udgift på 27.000 kr. ifm. udskiftning af husets vinduer, fordi
rådgiveren (tømrermesteren), ifølge boligejeren, ikke har ydet den
rette rådgivning og fortalt om risikoen for rustne
jerndrager/overliggere over de store vinduespartier. Denne case
viser, at energirenoveringer ikke nødvendigvis kun handler om
energibesparelser, men at man også er nødt til at adressere andre
aspekter som fx kommunikation og åbenhed i et
renoveringsprojekt.
Boligejernes syn på energirenoveringer
Efter pausen blev en anden case (Flintager 55, Albertslund)
præsenteret af boligejerne selv. Søren Gang og Ximena Caro delte
deres viden og erfaringer med energirenoveringen af deres parcelhus
fra 1965. Der er tale om et pilotprojekt, hvor huset er blevet
energirenoveret til BR2015 i samarbejde med Albertslund kommune,
EUDP, og en række rådgivere og producenter. Mere info om dette
projekt kan findes på www.facebook.com/energihus.
Gruppearbejde og dets resultater
Efter casestudier blev deltagerne delt op i 3 grupper (boligejere,
udførende og rådgivere) for at finde ud af, hvordan
energirenoveringer kan blive fremmet, og hvordan en
forretningsmodel for energirenoveringer af enfamiliehuse kunne
komme til at se ud med udgangspunkt i den tidligere omtalte
business model canvas.
"Boligejernes" opgave gik ud på at finde ud af, hvilke
incitamenter, der skal til for at få boligejerne til at
energirenovere, og som de mulige løsninger blev der nævnt økonomisk
tilskud, etablering af wow-effekt (gør energirenoveringer mere
attraktive), teamrådgivning, mulighed for fysisk
at mærke/opleve energirenovering, formidling, blåstempling
(certificering) af håndværkere, pakkeløsninger, og et
beslutningsstøtte- værktøj til de private
boligejere.
"Rådgiverne" mente, at det var nødvendigt at have et fælles netværk i en forretningsmodel for energirenoveringer af enfamiliehuse, og at de rigtige nøgletal var vigtige ressourcer i energirenoveringsprojekter. Den største værdi i deres model var tryghed, dvs. at man skulle kunne stole på deres rådgivning, og at rådgiverne altid bestræber sig til at have den nyeste viden og er i stand til at yde uvildig rådgivning. I forhold til kunderne (slutbrugerne) mente gruppen, at det især var vigtigt at have én kontaktperson (projektleder) fra start til slut.
"Udførende" havde mange fællespunkter med "rådgivere" og
efterspurgte eksempelvis også et fælles netværk og et sted for
fagfolk, der ønsker at videndele. For de udførende var de vigtige
ressourcer materialekendskab, digital adgang og tværfaglige
kompetencer. Åbenhed og tillid var vigtige aktiviteter i forhold
til samarbejdspartnere, men også i forhold til sine kunder samtidig
med, at man sørger for, at prisen holder. De udførende mener, at de
tilfører øget værdi og mere funktionelle boliger til sine kunder,
og at det er deres værdiskabelse.
Ud fra gruppearbejdets resultater kan det konkluderes, at de forskellige aktører møder forskellige udfordringer ved arbejdet med energirenoveringer af enfamiliehuse, men at de også har mange fælles snitflader og generelt er enige om de incitamenter, der skal til for at fremme energirenoveringer af enfamiliehuse. Stærk projektledelse (1 person/projektleder fra start til slut), kommunikation (tillid og åbenhed), og gratis, uvildig rådgivning var nogle af de emner, som grupperne mente var meget relevante i enhver forretningsmodel for energirenoveringer af enfamiliehuse, mens økonomiske tilskud og mulighed for valg af pakkeløsninger var nogle af de incitamenter, som kunne fremme energirenoveringsprojekter.
Vi takker hermed alle mødets deltagere for deres aktive medvirken og engagement i vores sidste møde og gruppearbejde og informerer hermed, at aktiviteterne vedr. energirenoveringer af enfamiliehuse også fortsætter i det nye år med nye, spændende arrangementer i InnoBYG regi.
Resultaterne fra dette gå hjem-møde vil blive brugt i det videre
arbejde med projektet "Bæredygtige forretningsmodeller og
systemleverancer", hvor der vil komme mere fokus på de
virksomheder, der leverer energirigtige løsninger og fremmer
bæredygtigheden i byggeriet.
InnoBYG og DTU Management Engineering har allerede igangværende
aktiviteter på Sjælland og i Midtjylland vedr. energirenoveringer
af enfamiliehuse og forretningsudvikling, men vi er også åbne for
nye samarbejdsmuligheder og inviterer hermed alle interesserede
parter til at kontakte os (chth@dtu.dk) for at afklare
potentielle samarbejdsmuligheder indenfor de relevante
forskningsområder.
Se præsentationer fra workshoppen:
Søren Gang og Ximena Caro præsentation - Albertslundprojektet