Blogpost

Branchevejledning for indeklimaberegninger lanceres på Building Green

Vi nærmer os afslutningen på delprojektet om udvikling af en Branchevejledning for indeklimaberegninger.

Udkastet til den nye branchevejledning har været i hørring frem til midten af oktober, og i projektgruppen arbejdes der nu på højtryk for at behandle de indkomne kommentarer og få en færdig version af branchevejledningen klar.

Seneste nyt
24. oktober 2017 blev der afholdt en Indeklimakonference på Teknologisk Institut i Taastrup. Her holdt Steffen Maagaard fra MOE A/S oplæg om den nye branchevejledning for indeklimaberegninger, som konkret tiltag i relation til værdien af det gode indeklima.

Den endelige udgave at branchevejledningen bliver tilgængelig via InnoBYGs hjemmeside i forbindelse med Building Green 2017. Herudover kan du få et trykt eksemplar på Building Green, hvor den kan findes både på InnoBYGs stand (nr. 125) og Realdanias stand (nr. 34). Desuden vil der være et kort oplæg om Branchevejledningen for indeklimaberegninger på Realdanias stand.

Vi glæder os til at se jer på Building Green, og vi håber, at I vil tage godt imod den nye Branchevejledning for indeklimaberegninger.