Om Projektet

Projektbeskrivelse

InnoBYG er et af 6 Innovationsnetværk, som er sammen om projektet CØ Hub. Lifestyle og Design Cluster er projektkoordinator og ud over InnoBYG deltager Innovationsnetværkene Inno-MT, INBIOM, Food Network og Dansk Materiale Netværk i projektet.

De enkelte partneres ekspertiseområder supplerer hinanden på en sådan måde, at rollefordelingen i den samlede partnerkreds er klar: InnoBYG og Lifestyle & Design Cluster, dækker henholdsvis bygge og anlæg samt tekstiler og design, Inno-MT dækker miljøteknologibranchen bredt, mens INBIOM og Fødevarenetværket har specifikke kompetencer relateret til bio, mad og agro. Endelig er Dansk Materiale Netværk specialister i materialer og indgår i denne ansøgning med særligt fokus på plast.

Der er aftalt samarbejde med følgende kommuner og regioner som allerede har peget på udfordringer og muligheder de gerne vil, at CØ Hub arbejder med at finde løsninger på: Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Skanderborg, Aarhus, København, Randers og Skive og Hjørring og Næstved kommuner. Når CØ Hub startes op, forventes der dog, at alle kommuner og regioner kan byde ind med udfordringer og/eller muligheder.

Læs mere om projektet her