Blogpost

På besøg i en verden, hvor omsorg og hjertevarme er nøgleordene

Med indgangen til uge 46 startede projektets måleperiode. Derfor ville det også være nærliggende at skrive et indlæg om måling af rumtemperatur, registrering af aktivitetsniveauer samt pulsmålinger på personale og beboere. Formålet med denne måleperiode var at identificere og dokumentere driftsforhold på plejehjem, der har betydning for indeklima og komfortkrav.

Men her mens vi behandler vores måledata er der en anden historie, der skal fortælles først.

Hverdagens usynlige helte
Sosu-hjælper/-assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og servicepersonale, det er hjertevarmende og respektindgydende, at opleve hvor meget omsorg og nærvær de hver især leverer, samtidig med, at et væld af plejeopgaver løses.

En af opgaverne i måleperioden har været at observere, hvad plejepersonalet laver - En opgave der kræver gode sko…

Tag f.eks. en fredag morgen for en enkelt sosu-hjælper på Aarhus Friplejehjem:

7.00-7.30        Morgenmøde - overlevering fra nattevagten, gennemgang og fordeling af opgaver

7.30-7.33        Omdeling af aviser og post

7.34-7.41        Beboer 1 vækkes og soigneres, grundet bevægelseshandicap kræver denne opgave to plejere.

7.41-7.43        Vækker beboer 2, igangsætter sonde

7.43 - 7.47      Vække beboer 3 og følge denne til morgenmad i fællesrummet

7.47 -7.50       Servere havregrød for beboer 3

7.50-7.52        Vækker beboer 4, denne ønsker dog at sove videre, så der luftes bare kort ud i boligen.

7.52-7.55        På vejen til beboer 5, følges beboer 6 retur til egen bolig og trøstes.

7.55-8.10        Tilbage til oprindelige opgave med at vække beboer 5 og hjælpe denne op, på toilettet og få børstet tænder.

På denne måde fortsættes arbejdet fra den ene opgave til den næste, frem til kl. 9.30, hvor det er muligt at holde en kort kaffepause, mens forskellige noter registres.

Der er nok at se til sådan en morgen og alligevel mødes hver enkelt beboer med smil, omsorg og kærligt drilleri. - Der er midt i det hele, tid til at give en hånd et klem, uddele et kompliment og fange den ordløse kommunikation fra en beboer, der har mistet sproget.

Det er dette nærvær, midt i travlheden, der gør plejepersonalet til hverdagens usynlige helte og de har fortjent så gode rammer som muligt til at udføre deres arbejde.

Og så tilbage til de gennemførte undersøgelser!

Udformningen af måleprogrammet gav visse udfordringer
Forud for undersøgelserne, var der mange overvejelser om, hvordan disse skulle og kunne gennemføres. Følgende to nøgleargumenter var især betydende for måleprogrammets endelige udformning:

  1. Undersøgelsen skulle give et billede af hverdagen - den skulle altså kunne gennemføres med en minimal indflydelse på de daglige rutiner.
     
  2. Ingen af beboerne er "bare" gamle. Der er rigtigt mange forskellige diagnoser i spil og mange er ramt af demens eller demenslignende symptomer. Dette gør at spørgeskemaundersøgelser ikke kan anvendes og interview kun i meget begrænset omfang

De gennemførte målinger
Det endelige måleprogram kom derfor til at indeholde følgende:  

  • Observationer af arbejdsfunktioner, aktivitetsniveau og beklædningsniveau hos plejepersonalet
  • Observationer aktivitetsniveau og beklædningsniveau hos beboerne
  • Målinger af puls, vægt og højde hos plejepersonale og beboer
  • Målinger af rumtemperatur, relativ luftfugtighed og CO2 niveauer.

Observationerne af aktivitetsniveau gennemføres med henblik på at undersøge og dokumentere det faktiske aktivitetsniveau hos beboer og personale. Observationerne sammenholdes efterfølgende med almindeligt anvendte aktivitetskategorier, for at identificere hvilke, hvis nogen, der er mest beskrivende for de faktiske forhold på et plejehjem.

Måling af puls, vægt og højde bruges til at bestemme personers varmeproduktion jf. (DS/EN/ISO-8996 2004). Dette bruges til at bestemme forventelig komforttemperatur for de to brugergrupper.
I udformningen af komfortligningen (den i dag anvendte sammenhæng mellem stofskifte, aktivitet, beklædning og oplevet termisk komfort) afviste P.O. Fanger at et aldersrelaterede fald i stofskiftet har signifikant betydning for komforttemperaturen (Fanger 1970). De undersøgelser der ligger til grund for dette argument arbejder imidlertid med raske ældre med en gennemsnitsalder på 68 år, hvilket er markant yngre end den gennemsnitlige plejehjemsbeboer.  

Rumtemperatur, relativ luftfugtighed og CO2 niveauer bruges til at fastlægge de indeklimatekniske forhold på de medvirkende plejehjem.

Eftertanker er der mange af!

Det har været særdeles lærerigt, både fagligt og personligt, at få et dybere indblik i hvad et plejehjem er i år 2019.
Derfor skal der, som det sidste, her også lyde en meget stor tak til personale og beboer på Aarhus Friplejehjem og Meta Mariehjemmet i Gadbjerg.

Tak for jeres deltagelse i projektet.  

Selv i en travl hverdag findes der tid nærvær og den personlige omsorg. At holde en hånd og give et kompliment.
Selv i en travl hverdag findes der tid nærvær og den personlige omsorg.
At holde en hånd og give et kompliment.

 

Litteratur
DS/EN/ISO-8996 (2004). Ergonomi – Termisk miljø – Bestemmelse af varmeproduktion ved stofskifte, Dansk Standdard.            

Fanger, P. O. (1970). Thermal comfort : Analysis and applications in environmental engineering. Copenhagen, Danish Technical Press.