Blogindlæg

Nyt forretningsnetværk for materialer til bæredygtig byggeri

Som en af projektets aktiviteter har InnoBYG og MiljøForum Fyn etableret et samarbejde om et nyt forretningsnetværk for materialer til bæredygtigt byggeri. Forretningsnetværket har til formål at fremme viden om materialer til bæredygtigt byggeri. Samtidig skal netværket give medlemmerne nye kontakter og samarbejdspartnere. Samarbejdet åbner op for en række nye muligheder for den fynske byggebranche og henvender sig til virksomheder i Region Syddanmark.

Første netværksmøde afholdes den 5. oktober 2017 hos MiljøForujm Fyn. Her vil der være faglige oplæg om perspektiver på bæredygtige materialer, gruppediskussioner, samt introduktion til P-BB, en database for produkter til bæredygtigt byggeri. Derudover vil deltagerne kunne komme med deres ønsker til forretningsnetværket og dets aktiviteter. Du kan læse mere om det første netværksmøde her

Datoerne for netværkets følgende møder er allerede fastsat. Så reservér plads i kalenderen den 7. december 2017, den 18. januar 2018 og den 12. april 2018 – alle dage fra kl. 8-10.

Har du lyst til at vide mere om det nye forretningsnetværk, kan du læse om samarbejdet her.