Middelfart Kommune

Middelfart Kommune

Middelfart Kommune er Månedens Medlem i oktober 2015.

Middelfart_logo

Månedens medlem er fra Middelfart. Det er et samlet byråd i Middelfart Kommune, der står bag "Middelfart, den grønne vækstkommune". Siden kommunalreformen har Middelfart Kommune arbejdet med den grønne dagsorden. Især inden for byggeri har vi oplevet gode muligheder for at stimulere den grønne omstilling. Muligheder som vi søger at understøtte og omfavne i vores strategiske såvel som daglige arbejde.

Middelfart Kommune var den første kommune i Danmark til at energirenovere den samlede kommunale bygningsmasse efter ESCO modellen, og vi uddannede ESCO-Light håndværkere. Middelfart Kommune var blandt de første til at stille krav om lavenergibyggeri, og vi blev kåret til årets Innovative Kommune pga. disse og mange andre indsatser.

Hvorfor er Middelfart Kommune medlem af InnoBYG?
Det er mennesker, der skaber innovation og omstilling. Her spiller gode netværk en afgørende rolle. InnoBYG er et netværk, som vi støtter op om og bruger. Vi nyder godt af netværksarrangementer, tips og tricks fra super-sekretariatet i InnoBYG samt læser og bidrager til blogs og vidensdeling i netværket.

Middelfart Kommune anser det som vigtigt for samfundet, at vores byggeri bliver så bæredygtigt som muligt. Et stærk fundament for udvikling af bæredygtige og innovative tiltag i byggeriet forudsætter ofte mixed partnerskaber, hvor bedste know-how, ambitioner og færdigheder mødes. Her er InnoBYG en perfekt platform!

InnoBYGs medlemmer er inviteret til årets konference
Årets konference om Smart Energi I Hjemmet:

Smart energi

I de senere år har Middelfart Kommune, sammen med en række partnere, arbejdet intenst med to spørgsmål i forhold til den private boligmasses optimering. Disse er:

  • Kan man vha. Smart Energistyring i privatboliger opnå automatiske energibesparelser?
  • Kan man vha. Big Data, og analyse, give boligejerne fjernrådgivning om energieffektivitet i deres hjem?

Udviklingsprojektet har, udover 3 års data fra 200 boliger med Smart Energistyring, arbejdet sammen med Bolius, PassivSystems, Statens Byggeforskningsinstitut, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og energiselskaber som TREFOR, Nature Energy, Middelfart Fjernevarme og flere.

Projektet er nu i stand til at svare på spørgsmålene og komme med vidtrækkende perspektiver, der har potentiale for at påvirke den nationale dagsorden for byggeri og energieffektiviseringer.

Vil du høre svarene og perspektiverne? Så skal du tilmelde dig konferencen "Smart Energi i Hjemmet".

Praktiske informationer
Sted: Statens Byggeforskningsinstitut, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV, Konferencelokale.

Dato: den 12. november klokken 09.30 - 14.00

Pris: Gratis (No-Show vil medføre faktura på 500,- kroner)

Tilmelding med navn, stilling, arbejdsplads og e-mail: Senest den 2. november hos Susane.Ainow@Middelfart.dk tlf. 8888 4804

Yderligere Information:  Klimachef Morten Mejsen Westergaard, Middelfart Kommune, tlf. 2054 4795, Morten.Westergaard@Middelfart.dk


Kommentarer