- Om Månedens Medlem
- 26. maj 2016
- Bæredygtighed Innovation CO2
DroneInspektion ApS
DroneInspektion ApS er Månedens Medlem i juni
Hvem er DroneInspektion ApS
DroneInspektion blev skabt i 2014, da dronerne for alvor
kom på danskernes læber. DroneInspektion ApS er ejet af Michael
Noer-Hvarre, som har en byggeteknisk baggrund med mere en 20 års
erfaring inden for byggeriet, og med en god teknisk indsigt omkring
de udfordringer, der findes. DroneInspektion ApS har dispensation
fra Trafikstyrelsen til at kunne udføre kommerciel droneflyvning og
samarbejder med en række freelance konsulenter, som alle er
godkendte af Trafikstyrelsen. Dette sikrer at kunderne får en
operatør, som har styr på formaliteter og forsikringer, samt
ved hvordan man skal begå sig i luftrummet med sin drone.
DroneInspektion ApS følger udviklingen nøje inden for droneteknologien, som har rasende fart på. Der udvikles konstant nye typer droner, software eller tekniske løsninger, der kan efterkomme kundernes ønsker. Vi har kun set lige set begyndelse af, hvad man rent faktisk kan med en drone og dette giver udfordringer rent lovmæssigt, da lovgivningen i Danmark giver mange begrænsninger som droneoperatør. Der kommer heldigvis en ny lov til sommer, som gerne skulle give droneoperatører, med dispensation fra Trafikstyrelsen, flere muligheder mens "hobby" dronerne bliver mere begrænset - det ser vi frem til.
Vores kunder varierer meget i forhold til hinanden. Det er alt fra slotte og herregårde, som vil have fortaget en præsentationsvideo og inspektion af deres bygninger, til forsikringsselskaber, som skal have besigtiget en skade. Det er også håndværkeren, der skal besigtige en opgave inden der skal afgives tilbud, eller en campingplads, som gerne vil vise sine kunder, hvor skønt der er på netop deres ejendom. Fælles for dem alle er, at de udnytter nutidens teknologier og derved er med til at reducere CO2 udslippet i form af tidligere og traditionelle løsninger såsom flyvemaskiner, der overfløj områderne tidligere.
En af vores opgaver her til juni er inspektion og reklamevideo for et kursuscenter, der gerne vil udnytte muligheden for at få inspiceret deres bygninger, samtidig med at der bliver "skudt" en video som de kan præsentere for deres kunder. De opgaver er der rigtig mange af.
Michael Noer-Hvarre
Hvorfor er DroneInspektion medlem af InnoBYG?
DroneInspektion ApS er medlem af InnoBYG som en naturlig
del at af blive fagligt opdateret inden for bæredygtig byggeri.
Dette er alt fra metoder, materialer, løsninger samt netværket, der
kan være med til at give mulighed for at udbrede dronernes
anvendelse mere inden for byggeriet. Når først man får
øjnene op for de muligheder, som der rent faktisk er inden for
byggeriet, vil vi se en eksplosiv vækst af håndværkere, der
anvender droneteknologien i deres arbejde. Det vil DroneInspektion
ApS gerne være med til at udbrede.
Hvad er DroneInspektions holdning til miljørigtigt
byggeri?
Efter mere en 20 år i byggeriet, mener jeg, som ejer af
DroneInspektion ApS, at der stadig kan gøres noget for miljøet, når
vi tænker på byggeri. Hvor mange håndværkere skal ikke besigtige en
byggeopgave før en tilbudsgivning? Eller hvor mange
forsikringsselskaber skal ikke have besigtiget en skade, inden der
gives grønt lys til håndværkerne og kunden kan få udbedret sin
skade? Fælles for dem alle er, at de oftest skal leje en lift, køre
igennem byerne med liften, hænge flere timer i trafikken for at
komme ind til en specifik opgave. Når så de kommer frem, er der
ikke plads til liften eller afspærringen er fjernet. Dette
giver tilsammen en masse spildtid, udledningen af CO2 i byerne,
samt dyrere priser til kunderne. Dette gentager sig, når opgaven
skal udføres og igen er taberen miljøet.
Kunne man nu anvende en drone til at inspicere opgaven? Dronernes software og kvalitet er så effektive i dag, at man sagtens kan udføre opmålinger, eftersyn, kontrol af opgaver, skader og udført arbejde, som reducerer CO2 udslippet i forbindelse med byggeriet. Vi vil alle gerne være med til at mindske vores CO2 fodaftryk når vi bygger, så hvorfor ikke begynde her?