Bæredygtighed – vinduespynt eller forretning?
Af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri
Bæredygtighed er det nye buzzword i byggeriet. Der tales om både bæredygtigt nybyggeri og om bæredygtig renovering. Og frontløberne har hurtigt kastet sig ud i også at kunne tilbyde certificering på området. Sådan skal det være.
Men selvfølgelig skal man - som med alt nyt - også spørge sig selv: Er det et modeflip, der hurtigt afløses af en anden trend, eller er det noget, man som aktør i byggeriet skal bruge tid på at sætte sig ind i og være i stand til at "levere" på?
Det er altid svært at komme med meget skråsikre vurderinger af, hvad nye fokusområder fører med sig og får af betydning for byggeriets aktører. Men vi ved, at der sker store forandringer - og-så i vores måde at drive virksomhed på. Det uanset om man er materialeproducent, forhandler, rådgiver, udførende eller bygningsforvalter. Man må altså følge med, hvis man ikke vil smides af, når de hastige forandringer på nært sagt alle områder slår igennem.
Når det gælder bæredygtighed, så tror jeg, at det er et område som der er grund til at ofre stor op-mærksomhed. Bæredygtighed som fokusområde forsvinder ikke, men vil blive et grundvilkår også i byggeriet i løbet af en årrække. Det tør jeg godt være skråsikker på.
Bæredygtighed bygger nemlig på en lang historie. Vi har længe og i stadig øget omfang skabt fokus på ressourceforbruget i vores samfund. Det gælder fx energiforbrug, udledning af CO2 og håndtering af affald. Det ligger fx fast, at affald, fra at have status, som noget vi bare brænder af eller deponerer, fremadrette skal genanvendes.
Og byggeriet står, uanset om vi taler om energi eller affald, centralt. 40 procent af energiforbruget sker i tilknytning til bygninger og 30 procent af vores affald kommer fra byggeerhvervet. Og der er politisk fokus på området med forventning om, at byggeerhvervet kan bidrage med løsninger.
Den lange historie med bæredygtighed blev vel skabt med Brundtlandrapporten tilbage i 1987, hvor de vestlige lande og ikke mindst i EU lagde grunden til arbejdet med at konkretisere de tre væsentlige tilgange i bæredygtighed, nemlig økonomi, miljø og social bæredygtighed.
I EU er der faktisk arbejdet så konkret med bæredygtighed, at der er udviklet standarder, der defi-nerer bæredygtighed. Den nye byggevareforordning, der trådte i kraft den 1. juli 2013, har et så-kaldt "syvende væsentlighedskriterie", der netop er bæredygtighed. Det betyder, at der i de kom-mende år, som supplement til de europæiske standarder for byggevarer, skal indarbejdes retnings-linjer for miljøvaredeklarationer.
Og det stopper ikke her. Der er i mange af de lande vi sammenligner os med fx Tyskland, England, USA og Frankrig udarbejdet certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri. Den trend er fulgt op af tilsvarende initiativer i Danmark med en dansk certificeringsordning - Green Building Council Denmark. Og der er allerede de første initiativer i gang i forhold til at kunne levere miljøvaredekla-rationer på byggematerialer.
Hvis vi bare ser et par år ud i fremtiden, så skal et nyt udbudsdirektiv fra EU implementeres. Det betyder, at der for alt offentligt støttet byggeri vil være krav om dokumentation af bæredygtighed for byggeri og renoveringer. Og bæredygtighed indgår som et tildelingskriterie. Vi skal derfor som branche meget hurtigt udarbejde metoder, som gør os i stand til at afgøre om en given løsning er mere eller mindre bæredygtig end en anden løsning. Bæredygtighed bliver simpelthen en konkur-renceparameter.
Så er den egentlig ikke længere. Byggeriet er placeret centralt i forhold til en række samfundsud-fordringer, der kalder på en bæredygtig håndtering af råstoffer, energi og affald. Så der er al mulig grund til at ofre opmærksomhed på bærdygtighed. Det går ikke over, men bliver en forretningsbe-tingelse.