Behov for smarte bygninger i et smart energisystem
 |
DEBAT: Omstillingen til VE stiller store krav. Men tænkes udviklingen og mulighederne i bygninger ikke med, er der en stor risiko for uhensigtsmæssige investeringer. Det skriver Dansk Byggeri, der foreslår nytænkning på tværs af brancher. |
|
Af Michael H. Nielsen,
Direktør i Dansk Byggeri
Omvæltningen af vores energiforsyning bliver enorm, når hele Danmarks energiforsyning skal baseres på vedvarende energi i 2050. Det stiller store krav til både et mere smart energisystem og mere smarte bygninger.
Bygninger kan nemlig i høj grad medvirke til at løse nogle af de udfordringer, energisystemet stilles overfor. Blandt andet når der skal integreres større mængder af svingende vedvarende energiproduktion fra vindmøller og solceller.
Plus-energihuse
Allerede i dag ses det, at vores bygninger forandrer sig og bliver
mere energieffektive. Der eksisterer endda plus-energihuse, hvor
der produceres mere energi, end der forbruges i huset. De
energieffektive huse vil i sig selv være med til at reducere det
behov, der vil være for investeringer i udbygningen af vores
energiforsyning. Desto lavere energiforbruget er - desto mindre
behov for produktion.
Der kommer hele tiden nye muligheder for mere smarte bygninger. For eksempel udvikles der stadigt mere energieffektive facadeelementer, og der bliver udviklet intelligent beton, som lagrer og frigiver varme og dermed reducerer energiforbruget til både køling og opvarmning - blot for at nævne et par eksempler.
Smarte bygninger har egen forsyning
Et væsentligt aspekt hertil er, at de smarte bygninger, der har
egen forsyning med varmepumper eller solceller, også reducerer
behovet for investeringer i udbygning af elnettet. Der kan fx
indføres intelligent styring af varmepumper, så de tænder, når
produktionen af vindstrøm er høj og elprisen tilsvarende lav.
Hermed medvirker varmepumperne til at skabe balance i nettet. For solceller gælder det, at de primært producerer el om dagen og sommeren og derfor vil kunne medvirke til at mindske det overløb af vind-el, som følger ved en udbygning af vindkapaciteten. Sol-el produceres i et mønster, der komplimenterer vind-el godt - både i forhold til sæson- og dagsvariationer.
På sigt vil energiforbruget i bygningerne i højere grad generelt skulle indrettes mere fleksibelt efter elproduktionen, så hårde hvidevarer, el-bilen mv. sættes i gang, når elprisen er lav.
Dynamiske takster
Fleksibilitet i forbruget kræver i høj grad intelligente målere og
styringssystemer, og her bør der skabes harmoniserede
internationale standarder fra starten af, så der skabes en reel
konkurrence og billiggørelse af teknologier. Mere dynamiske takster
og afgifter vil kunne medvirke til at give forbrugerne et klarere
prissignal og dermed incitament til at flytte forbruget.
Dansk Byggeri vil gerne fremhæve den vigtige rolle, smarte
bygninger har i et mere smart energisystem. Tænkes udviklingen og
mulighederne i bygninger ikke med, er der en stor risiko for
uhensigtsmæssige investeringer.
Samarbejde på tværs af brancher
Derfor vil Dansk Byggeri også gerne opfordre til, at der tænkes
mere på tværs af brancherne.
Et smart energisystem handler ikke kun om at styre el-nettet, men om et samarbejde mellem el-, varme-, gas-, transport- og byggesektoren, så vi kan udvikle fremtidens intelligente samspil mellem energiforsyning og bygninger. Og lige så vigtigt er det, at der skabes en dialog og et udviklingsmiljø mellem energisektoren og byggeerhvervet. Lad os komme i gang med en mere inkluderende dialog og samarbejde på dette felt!