Nyhed

  • 22. september 2020

Building Green lancerer digital udgave

På grund af coronarestriktioner kan Building Green i år ikke afholdes på den måde, vi kender, og det er ikke muligt at mødes i Forum, som vi plejer.

Heldigvis har folkene bag Building Green tænkt ud af boksen og lavet eventen om til en kæmpe live event - og det er fantastisk, for Building Green er ganske enkelt for vigtig til at aflyse - ligesom man heller ikke kan aflyse bæredygtigt byggeri, og at klimaet kan ikke vente til vi igen kan samles.

Hvad er Building Green Together?
Derfor behøver du nu ikke længere komme til Building Green, nu kommer Building Green til dig, og du behøver heller ikke vente på viden mellem vores afholdelser. Med Building Green Together er konceptet udbygget, så du får viden hele året. 

Building Green vil skabe et ’community’ inden for bæredygtigt byggeri, hvor branchen bliver samlet, der bliver skabt forbindelse mellem parterne i byggebranchen og der bliver faciliteret viden, sådan som det passer bedst til dig.

Se jubilæumsprogrammet hjemmefra!
Du kan se alle talere og debatter på de fire scener digitalt den 28. og 29. oktober, når Building Green streamer hele jubilæumsprogrammet i høj kvalitet ved hjælp af en stor videoproduktion. Det betyder, at du frit kan vælge mellem alle indlæg, og du kan få viden om bæredygtigt byggeri fra kontoret, hjemmefra – eller lige hvor du er!

Spændende magasin og dybdegående podcast
Building Green arbejder også på at lancere et nyt, spændende magasin og en dybdegående podcast, så du kan læse og lytte dig til viden om bæredygtigt byggeri.

Du får som altid adgang til det hele helt gratis.

Tilmeld dig den digitale streaming af programmet her.

Du kan læse mere om Building Green Together på deres hjemmeside her, som løbende vil blive opdateret og udbygget.

I InnoBYG afholder vi naturligvis vores events som en del af det digitale program - se vores aktiviteter her