Invitation

  • 10. januar 2017

Deltag i gratis seminarrække

Interesseret i digital forretningsudvikling? 

Har du én eller flere udfordringer i din virksomhed, du gerne vil arbejde med ved at bruge data? Så kan du - ganske gratis - deltage i Innovationsnetværk Femern Bælts kommende seminarrække om anvendelse af data som en del af din virksomheds forretningsudvikling.

I seminarrækken får du et samlet overblik over, hvad data kan anvendes til, erfaringer fra virksomheder, der bruger data med succes samt praktisk tilgang til at komme i gang selv.

Vi bringer forskellige eksperter i spil for at videregive metoder, værktøjer og best cases med det formål at styrke din virksomheds konkurrenceevne. Målet er, her og nu, at give grundlag for ledelsesmæssige beslutninger om tilgangen til f.eks den kommende Storstrømsbro og på sigt Femernbyggeriet, men også at være katalysator for tiltag omkring fremtidig strategi i virksomheden.

Seminarrækken strækker sig fra marts – maj 2017 med mulighed for at få yderligere support efterfølgende. Undervejs møder du andre virksomheder, der også ønsker at arbejde med data i deres virksomhed, hvilket giver dig nye kontakter samtidigt med at du får viden og værktøjer til udvikling af egen virksomhed.

Praktiske informationer
Vi har plads til 15 deltagere per seminar, og for at få optimalt udbytte bør du deltage på dem alle fire, da hvert seminar bygger ovenpå det foregående.

Tilmelding sker til Netværksleder Marianne Meyer Jakobsen på mmj@dea.nu, og det er først-til-mølle princippet, der er gældende. Tilmelding er bindende og forbundet med et no-show fee på 1000 kr. per seminar uden forudgående afmelding. Tilmeld dig senest den 20/1-2017.

Se hele programmet her!