Nyhed

  • 9. december 2020

Få hjælp til at afprøve nye produkter

Lige nu er der ny ansøgningsrunde i støtteordningen Innovation til Marked, som er et initiativ, under Realdanias innovationskampagne målrettet byggeriets virksomheder. Initiativet hjælper virksomheder med at bringe innovative bæredygtige produkter til byggeriet på markedet. 

Ansøgere kan modtage økonomisk støtte samt teknisk og kommerciel rådgivning, og formålet er at reducere kundens omkostninger og risici ved at bruge de nye produkter. Initiativet forsøger dermed at modne markedet for innovative produkter til byggeriet og fremme et sundt, effektivt og bæredygtigt byggeri.  

Innovation til marked har fokus på opskaleringen af marked og kunder, så nye bæredygtige produkter bliver anvendt på konkrete byggesager og kommer på markedet i stor skala – både i Danmark og i udlandet.  

Læs mere her - Næste ansøgningsfrist er 4. januar 2021.