Nyhed

  • 10. januar 2020

Robotter vil gøre håndværkerens job sundere

Der er et markant stigende fokus på automatisering og digitalisering i bygge- og anlægsbranchen i disse år, og det pibler frem med nye robotteknologier og automationsløsninger. De kan forebygge nedslidning, og de kan også gøre denne branche mere attraktiv for kvinder, når jobbene i denne boldgade bliver fysisk mindre krævende.

De to Innovationsnetværk RoboCluster og InnoBYG samt klyngen BYG FYN, inviterer derfor 30. januar på studietur til Danmarks robothovedstad Odense. Rundturen byder på indsigt i hvordan robotter anvendes i byggebranchen samt hvilke tendenser, der er fremherskende i udviklingen og skaber værdi i bygge- og anlægsbranchen. Deltagerne får også mulighed for selv at afprøve nogle af de nye teknologier som inspiration til deres eget arbejde, heriblandt Kobots nyskabende robot.

Fælles for nye teknologier, at de kan medvirke til et mere effektivt byggeri med kortere byggetid, færre fejl og mindre materialespild.

I fagbladet 3F vurderer Dansk Byggeris Erhvervs- og brancheservice, Michael H. Nielsen, at potentialet et kæmpestort. Han siger også at "en optimeret produktionsproces er en fordel for både medarbejderne og arbejdsgiverne. Vores udfordring er, at byggebranchen er en konservativ branche, og vi skal have de nye teknologier udbredt i de mange små og mellemstore virksomheder. Mange af de helt store entreprenører er allerede rigtig langt fremme".

Dette er et uddrag af en artikel i Dagens Byggeri - læs hele artiklen her

CEO Peter Hartvigsen forudser robotter vil forandre arbejdet på byggepladserne. Allerede i 2020 får danske håndværkere blandt andet mulighed for at tage en mobil stemmestyret tilskæringsrobot med i kassevognen eller traileren.