Nyhed

  • 22. oktober 2018

Stormøde for bygge/anlæg i Næstved Kommune

Om kort tid slår Næstved Kommune, Næstved Erhvervsforening og Næstved Erhverv dørene op for vores årlige stormøde for bygge- og anlægsbranchen og andre med interesse for lokale byggeprojekter.

2019 er lige om hjørnet. Det betyder også, at Næstved Kommune får et nyt budget for anlægs- og renoveringsopgaver, som borgmester Carsten Rasmussen præsenterer på mødet. Derudover gives der en status på udviklingen omkring kommunens indkøbspolitik for håndværkerarbejde. 

Vores lokalområde står over for en række store projekter, der vil være med til at præge fremtidens Næstved. Mødet vil blandt andet byde på oplæg om udflytningen af DSB’s centralværksted til Næstved, planerne om Det Ny Holmegaard og udvikling af bymidten. 

Arrangementet holdes mandag den 12. november, kl. 16.30-19.00, og finder sted på ZBC. Yderligere oplysninger og program findes i vedhæftede invitation. Deltagelse er gratis, og tilmelding kan ske på Næstved Erhvervs hjemmeside