- 16. januar 2017
Radon skal måles over lang tid
Som bygningsejer er det fristende at vælge en hurtig måling af radonniveauet i sin bygning. Men radonniveauet kan svinge væsentligt fra dag til dag og derfor kan en korttidsmåling i værste fald vise intet radon, hvor der faktisk er meget radon.
Det er resultaterne fra et netop afsluttet InnoBYG projekt, hvor Teknologisk Institut og SBi har gennemført målinger af radon i en bygning igennem et år, som nu viser, at det er vigtigt at anvende langtidsmålinger, hvis man vil have et sikkert resultat for radonniveauet i en bygning.
Britt Haker Høegh er seniorkonsulent på Teknologisk Institut og projektleder på det netop afsluttede projekt. Hun arbejder til daglig med radonmålinger og hun er ikke i tvivl om, at hvis resultatet skal være korrekt, skal man undgå korttidsmålinger af radonniveauet.
"Vi oplever ofte, at kunder ønsker en hurtigere måling, end den officielt anbefalede, som er en langtidsmåling over mindst to måneder i opvarmningsperioden/vinterhalvåret. Men man skal lade være med at hoppe i den fælde og vurdere ud fra korttidsmålinger når som helst på året", siger Britt Haker Høegh.
Store udsving fra dag til dag
Britt Haker Høegh forklarer, at selv om der er måleinstrumenter, der er i stand til at måle radonkoncentrationen over kort tid korrekt, så er årsagen til, at man anbefaler langtidsmåling ikke, at måleinstrumenterne ikke er gode nok. Årsagen er den svingende radonkoncentration i luften.
"Det vi kunne se i det netop afsluttede InnoBYG projekt er, at radonkoncentrationen i indeklimaet svinger betragteligt fra uge til uge – vi har endda målt store udsving fra dag til dag", forklarer Britt Haker Høegh.
Rapporten fra projektet viser, atudsvingene kan være så store, at der måles det dobbelte af gennemsnitsværdien i den ene uge og næsten ingen radonindtrængning fra undergrunden i en anden. Leder man efter afhjælpningstiltag på baggrund af en korttidsmåling i en periode, hvor radonkoncentrationen er høj, vil man skyde over målet og muligvis vælge noget, der er for dyrt eller for vedligeholdelsesintensivt. Bygger man sine videre beslutninger på en korttidsmåling i en periode med lav radonkoncentration, tror man fejlagtigt, at indeklimaet ikke fejler noget og foretager ingen afhjælpningsforanstaltninger.
"Begge fejlfortolkninger vil muligvis aldrig bliver opdaget, idet man i det første tilfælde ved kontrolmåling finder radonkoncentrationer, der er lave nok. I det andet tilfælde vil det kun opdages, hvis man måler igen" siger Britt Haker Høegh.
Valget mellem aktivt og passivt radonsug
Det er efterhånden alment kendt, at høj radonkoncentration i indeklimaet betyder øget risiko for lungekræft. Den viden er blandt andet hjulpet på vej med en stor kampagne fra Realdania. Og det er efter Britt Haker Høeghs bedste overbevisning også et vigtigt sted at sætte ind, for problemet er ganske udbredt særligt i nogle dele af Danmark. En del af InnoBYG projektet gik også ud på at undersøge forskellen mellem passivt og aktivt radonsug, og også her er konklusionen klar.
"Et af de afhjælpningstiltag der findes, hvis man har konstateret radon i sin bolig er radonsug. Radonsug kan udføres med passivt eller aktivt sug. Forskellen er, at det passive er drevet af termisk opdrift i en skorsten, mens det aktive sug kræver en ventilator med dertil hørende energiforbrug, drift- og vedligehold", forklarer Britt Haker Høegh.
Et passivt sug er afhængigt af, at der er en temperaturforskel mellem indeklimaet og udeluft. Så længe denne temperaturforskel er til stede, altså, at der er tændt for centralvarme, er der effekt. Til gængæld kan der ikke entydigt ses en effekt i den tid af året, hvor forskellen mellem ude- og indetemperaturen er lille.
"Det betyder ikke, at passive radonsug ikke kan bruges. Det betyder bare, at de ikke er lige så effektive som de aktive radonsug. Grunden til det er, at effekten af de passive radonsug er mindre i sommerhalvåret, hvor den termiske opdrift grundet manglende opvarmning af huset er mindre. Effekten er større i vinterhalvåret, når centralvarmen er tændt og den termiske opdrift dermed er stor", siger Britt Haker Høegh.
Konklusionen er, at det kan give mening at afprøve, om et radonsug, man har installeret eller er ved at installere, kan fungere uden motor. Dette for at spare energi og drift- og vedligeholdelsesomkostninger og dermed installere en mere bæredygtig løsning.
Vil du videre mere? Kontakt:
Britt Haker Høegh, tlf.: 72 20 23 08, email: brh@teknologisk.dk