Status på efteråret indtil nu

Status på efteråret indtil nu

Efteråret er godt i gang, og vores Efterårskonference er netop veloverstået.

Arktitektskolen i Aarhus lagde hus til, og vi havde en god dag med en masse spændende oplæg og input og ikke mindst en masse netværk mellem deltagerne - danske som tyske.

Se præsentationer fra dagen (du skal bruge medlemslogin)

Læs artikel fra dagen

Der har været fart på i InnoBYG i dette efterår. Som nogle af jer ved, afleverede vi genansøgning til netværket med udgangen af september til Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Vi afventer spændt, om vi får mulighed for at fortsætte InnoBYG netværket - vores nuværende bevilling er til og med maj 2014, og i december får vi besked, om InnoBYG bliver forlænget til 2018.

Vi har også været på Building Green - to gode dage! Begge dage havde vi seminar - onsdag sammen med InnoMT, hvor fokus var på genbrug af byggematerialer og torsdag sammen med Copenhagen Cleantech Cluster omkring globale tendenser inden for bæredygtigt byggeri.

Vores matchmakingområde, Building Green, havde vokseværk i år. Der blev holdt 160 møder på de to dage, hvilket gav masser af liv og god stemning i området, som var indrettet af Thors Design.

Du kan se lidt stemningsbilleder fra efterårets arrangementer herunder.

Lige nu er vi i gang med at planlægge årets sidste gå hjem-møde, som bliver i december i samarbejde med GI, der lægger hus til. Du kan holde dig opdateret via vores nyhedsmail, LinkedIn eller her på siden.

Husk også, at du kan følge os på Twitter. Vi tweeter, når vi afholder arrangementer, så du kan følge med i, hvad der foregår, hvis du ikke selv har mulighed for at deltage.

Building Green:

BG1

Stemningen ved matchmakingområdet Building Green Connections var livlig. Der blev holdt i alt 160 møder i løbet af messen.

Projektledere

InnoBYGs stand var godt besøgt og blev bemandet af sekretariatet samt projektledere fra vores udviklingsprojekter.

2

InnoBYG er initiativtager til Building Green Connections, og under messen er det Enterprise Europe Network, der faciliterer området, som er indrettet i smuk Skandinavisk stil af Thors Design.

3

InnoBYGs og InnoMTs seminar om onsdagen var velbesøgt. Her er det Martin Nerum Olesen fra Teknologisk Institut, som holder oplæg. Også  Genbyg, Egen Vinding og Datter samt Copenhagen Cleantech Cluster holdt oplæg på seminaret.

 

 

Efterårskonferencen:

5

Carsten Rode, professor på DTU og styregruppemedlem i InnoBYG, bød velkommen sammen med Nicole Danielsen fra Dansk-Tysk Handelskammer.

2

Der blev netværket på kryds og tværs.

6

Fra Aarhus Kommune var det Karen Margrehte Høj Madsen, som fortalte, hvordan Aarhus Kommune fokuserer på bæredygtighed.

3

De tyske producenter udstillede nogle af deres produkter, og snakken gik livligt henover både produkter og kaffe.

9

Mathias Høeg fra Teknologisk Institut fortæller om EPD'er, og hvordan de skal bruges.

10

Vibeke Grupe Larsen fra VGLCPH Aps styrede paneldebatten, hvor Carsten Rode fra DTU, Simone Magdolen fra Frauenhofer og Simona Weisleder fra IBA Dock diskuterede active house og bæredygtighed.

4

Julian Weyer fra C.F. Møller rundede dagen af med et spændende oplæg om dilemmaer i energirenovering.

 


Kommentarer