Ses vi til Folkemødet på Bornholm?

Ses vi til Folkemødet på Bornholm?

Sammen med resten af netværksfamilien deltager InnoBYG i årets Folkemøde på Bornholm. Du finder alle 22 innovationsnetværk i Innovationsnetværk Danmarks telt nr. C29 på Cirkuspladsen ved siden af Hovedscenen.

Folkemoedet 2013_aabningen

Billede fra åbningen af Folkemødet i 2013. Fotograf Berit Hvassum.

InnoBYG er repræsenteret ved vores netværksleder Kasper Lynge, som du kan være sikker på at møde torsdag eftermiddag kl. 16.00-17.00, hvor vi afholder et event sammen med VE-Net og Inno-MT (Innovationsnetværk for Miljøteknologi). Med titlen "Øh undskyld, hvordan smager et innovationsnetværk?" inviterer vi på innovationskage bagt af vinderen af Den Store Bagedyst 2012, Nana Frolov Christensen.

Nana Frolov Christensen

Nana Frolov Christensen, vinder af Den Store Bagedyst 2012 bager en innovationskage torsdag den 12. juni.

Nana blander alle de essentielle netværks-ingredienser og bager en rigtig vinderkage - så du kan smage, hvad et innovationsnetværk er. Der uddeles selvfølgelig smagsprøver!

Under hele Folkemødet vil der være spændende arrangementer i netværksteltet:

Fredag den 13. juni kl. 11.30 - 12.15 kan du opleve Brdr. Lund Madsen vs. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, der tager emnet "Hvordan bliver vi mere innovative i Danmark?" op.

Fredag aften er et vigtigt tidspunkt for de fodboldhungrende, da der spilles VM-kamp mellem Spanien og Holland. Det er der selvfølgelig taget højde for. Så kl. 21.00 inviterer TOGA bar og Innovationsnetværk Danmark dig til at se kampen på storskærm.

Lørdag den 14. juni kl. 11.30 - 13.00 debaterer Thyra Frank og Jørgen Fischer "Fra ældrebyrde til ældrestyrke" Sammen med tilskuerne skal der bygges en Lego-vision af fremtidens ældrestyrke. Gå ikke glip af chanchen for at komme med dine input.

Senere samme dag den 14. juni fra kl. 14.30 - 15.30 skal du komme forbi teltet, hvis du vil høre svaret på "Kan Danmark leve af Danmark?" De danske erhvervssucceser skal ud over grænsen - men hvordan?

Sidste arrangement håber vi på bliver et rigtigt hyggeligt og sjovt event.  Søndag den 15. juni kl. 11.30 - 14.00 er der nemlig konkurrence for børn mellem 5 - 13 år. De skal bygge fremtidens skole/deres drømmeskole og kan vinde en iPad.

Se programmet som PDF eller læs mere i InnoBYG kalenderen under Aktiviteter.

Vi håber på at se jer!


Kommentarer