Netværkstur til Det Åndbare Hus

Netværkstur til Det Åndbare Hus

Det Aandbare Hus

Den 5. november var godt 30 deltagere med Byens Netværk, IDA Bygningsfysik og InnoBYG, på tur til Det Åndbare Hus. Spørgelysten var stor og dagen bød på både rundvisning og oplæg om huset og de målinger, som Teknologisk Institut skal foretage i huset over de næste to år.

Der var stor interesse for at se Det Åndbare Hus og pladserne var udsolgte, da dørene til det spændende hus med diffussionsåbne konstruktioner og miljøvenlige, bæredygtige byggematerialer, blev slået op og deltagerne inviteret indenfor.

Lars Koefoed Jørgensen fra Egen Vinding og Datter viste rundt i huset, hvor der både er fokus på et godt indeklima og lav belastning af miljø og ressourcer. Efter rundvisningen var der oplæg fra Thomas Witterseh fra Teknologisk Institut, som gennem de næste to år skal stå for at foretage målinger i huset.

"Huset er lavet med stor omtanke for materialerne. Det bliver spændende at foretage målinger i indeklimaet og luftkvaliteten også fordi det Åndbare Hus har diffusionsåbne konstruktioner som vi er spændte på virkningen af. Ideen er, at mængden af friskluftstilførelse via mekanisk ventilation kan reduceres og måske helt undværes og dermed er det muligt at spare energi", fortæller Thomas Witterseh, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.

Læs mere om Det Åndbare Hus her

Se reportage fra dagen her (PDF)

Lars Jørgensen fra Egen Vinding og Datter

Lars Koefoed Jørgensen fra Egen Vinding og Datter.

Inde i huset

Huset indvendigt.


Kommentarer