ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST. Det vil blive afholdt i 2016.
MVH InnoBYG
Der er brug for danske virksomheders kompetencer og produkter uden for landets grænser. En række lande skal både bygge nyt og renovere mange kvadratmeter. Og de har fokus på bæredygtighed, energieffektive komponenter og løsninger, hvilket er et oplagt muligt marked og en unik mulighed for danske virksomheder for at skabe nye forretningsområder - både på vores nærmarkeder og på mere eksotiske markeder.
I samarbejde med Teknologisk Institut, inviterer InnoBYG til eftermiddagsarrangement, hvor vi ser nærmere på de specifikke markeder og de oplagte muligheder. Deltag og få mere viden og masser af inspiration til, hvordan din virksomhed tager skridtet og bliver international. InnoBYG kan være med til at facilitere mødet med andre virksomheder, som har interesse i at arbejde i udlandet.
Arrangementet henvender sig til udførende, rådgivere og producenter, som måske ikke har tænkt over, at det er en mulighed at se ud over landets grænser, virksomheder som overvejer eksport eller virksomheder som måske allerede er etableret i udlandet og har brug for samarbejdspartere.
Dagen byder på oplægsholdere fra Dansk Byggeri, Udenrigsministeriet og konsulenter med viden om Norden, Frankrig, Tyskland og Sydkorea. Derudover fortæller InnoBYG om et spændende nyt projekt, hvor system-eksport af et dansk designet byggeri skal til USA.
Vi sørger desuden for julehygge med gløgg, æbleskiver og julenetværk undervejs.
Program
Kl. 13:00 InnoBYG byder velkommen
v/ Kasper Lynge Jensen, Netværksleder InnoBYG
Kl. 13:10 InnoBYG goes to USA
v/ Kasper Lynge Jensen, Netværksleder InnoBYG
Kl. 13:30 Muligheder for danske virksomheder i
Frankrig
v/ Xavier Lucas-Sennenwaldt, Eksportkonsulent
Kl. 13:55 Muligheder for danske virksomheder i
Sydkorea
v/ Brit Kim Bech, Head of Communication & Business
Developer, Innovation Centre Denmark
Kl. 14:20 Pause - netværk, æbleskiver og gløgg
Kl. 14:45 Innovation Express - en mulighed under
InnoBYG
v/ Maggie Lund, International Koordinator, InnoBYG
Kl. 15:10 Muligheder for danske
entreprenørvirksomheder
v/ Anita Kurowska Larsen Chefkonsulent, Dansk Byggeri
Kl. 15:35 Muligheder for danske virksomheder i
Norden
v/Tine Hylleberg, leder af handelsafdelingen, Den Danske
Ambassade i Norge
Kl. 15:50 Opsamling og afrunding
v/ Kasper Lynge Jensen, Netværksleder InnoBYG
Kl. 16:00 Mere netværk, æbleskiver og gløgg
Kl. 16.30 Tak for i dag
OBS: Arrangementet holdes på dansk.
Praktiske informationer
Arrangementet afholdes på Teknologisk Institut,
Gregersensvej 8, indgang 8, 2630 Taastrup.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt. Tilmeldingsfrist er den 14. december kl. 10, dette er også afmeldingsfristen. Ved for sen afmelding eller udeblivelse opkræves et gebyr på 300 kr. Hvis du bliver forhindret efter afmeldingsfristen er du velkommen til at sende en anden fra virksomheden i stedet for dig selv.