- 21. december 2020
Glædelig jul 🎄 tak for denne gang 🙏 - og nye muligheder i 2021 🌟
Glædelig jul, godt nytår og tak for årene i InnoBYG
I år er det en lidt anderledes julehilsen I får fra InnoBYG sekretariatet. Det er nemlig den sidste hilsen fra os, da InnoBYG lukker og slukker med udgangen af december 2020. I skal have tak for jeres deltagelse i netværket - både events, projekter og på sociale medier - og så skal I vide, at det ikke slutter her.
Fra 2021, vil Erhvervsklyngen for Byggeri og Anlæg nemlig tage over, hvor vi slipper, og være bygge- og anlægsbranchens nye mødested om innovation, udvikling og internationalisering af branchen. Og det er nu I skal melde jer ind i den nye klynge - for så har I mulighed for at opleve værdien af klyngesamarbejdet helt gratis, frem til 30. juni 2021. Klyngens nye sekretariat gør desuden opmærksom på, at det vil være muligt kvit og frit at melde sig ud igen, inden der opkræves kontingent fra den 1. juli 2021, hvis man alligevel ikke ønsker et medlemskab, når den gratis periode udløber.
Her til sidst, vil vi gøre opmærksom på de nyeste resultater fra vores spireprojekter som afslutter nu, og som du kan finde på vores hjemmeside under Resultater. Heriblandt publikationer om den cirkulære byggeplads med anbefalinger og et beslutningsværktøj til bedre genanvendelse af plast i byggeriet, afsluttende rapport fra Flex-PCB projektet samt en rapport fra projektet "Fra byggeaffald til ressourcer", hvor to cases viser, hvordan nogle af de volumenmæssigt største affaldsstrømme fra bygge- og anlægsbranchen kan opgraderes og recirkuleres i bygge- og anlægsprojekter.
I InnoBYG sekretariatet har vi blot tilbage at ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår - og ikke mindst god fornøjelse med netværket og videndelingen i den nye klynge - som vi håber I ønsker at blive en del af.

Læs mere om erhvervsklyngen her
De bedste julehilsner
InnoBYG Sekretariatet
De bedste julehilsner
InnoBYG Sekretariatet