Invitation

Droner og digitalisering i byggebranchen

  • -

  • Vester Voldgade 129 1552 København

Hvordan skal vi anvende droner i byggebranchen i fremtiden?

Sammen med Byens Netværk, Teknologisk Institut og Ingeniørhøjskolen i Århus inviterer vi på en eftermiddagstur om mulighederne for droneteknologien i byggebranchen. Se en droneflyvning over metrobyggeriet på Kongens Nytorv, og hør om brug af IoT (Internet of Things) og kunstig intelligens, når specialisterne på Teknologisk Institut fortæller om nye måder at anvende droner på.

Byggebranchen er i en rivende udvikling, hvor digitalisering og brug af ny teknologi indenfor IoT og kunstig intelligens tvinger os til at gentænke, hvordan fremtidens byggeri skal udvikles. Droneteknologien er et nyt redskab i byggebranchen, og den åbner for nogle muligheder, vi ikke engang havde fantasi til at forestille os for blot få år siden. I et InnoBYG projekt finansieret af Inno-Drone projektet bliver Teknologisk Institut og Ingeniørhøjskolen i Århus klogere på, hvad byggebranchen kan bruge droner til i fremtidens byggeri. 

​Brug en eftermiddag på at blive klogere på digitalisering i byggeriet. Se en droneflyvning over metrobyggeriet på Kongens Nytorv, og hør om brug af IoT og kunstig intelligens, når specialisterne på Teknologisk Institut fortæller om nye måder at anvende droner på.

Turen er en bustur med to stop. Først ved Kongens Nytorv, hvor vi skal se en droneflyvning på metrobyggeriet og høre om Spotlands synspunkter på, hvad vi kan bruge droner til i fremtidens byggeri. Spotland er en af de førende virksomheder i Danmark hvad angår anvendelse af den nyeste teknologi til Landmåling, BIM/VDC, Rådgivning og Maskinstyring i bygge- og anlægsbranchen.

Herefter går turen til Teknologisk Institut, hvor vi skal høre mere om droner og kunstig intelligens. Teknologisk Institut præsenterer deres arbejde med brug af droner, databehandling, IoT, og kunstig intelligens. Og så går vi en tur i laboratoriet, hvor vi bl.a. ser på den nyeste teknologi indenfor 3d print i beton.

Praktisk info:

  • Busturen starter og slutter ved BLOX, Vester Voldgade 129 (Her er der p-kælder til afsætning af biler).
  • Deltagelse i turen forudsætter, at du selv medbringer hjelm til besøget på byggepladsen på Kgs. Nytorv. (Vi medbringer veste - sikkerhedssko er ikke nødvendigt.)
  • Turen er gratis for medlemmer af Byens Netværk og InnoBYG.


Vi forbeholder os retten til at sende et no-show-fee på 400,- DKK ekskl. moms ifm. udeblivelse fra vores arrangementer. No-show-fee kan blive opkrævet, hvis du udebliver fra arrangementet uden at melde afbud til os.

Se program og tilmeld dig her