Invitation

Fokusmøde i Netværksgruppen for FN’s Verdensmål i byggeriet

  • -

  • Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, Skolesiden 4, Salen, 2700 København

Netværksgruppen for FN’s Verdensmål i byggeriet – videnopbygning, kravstillelse og partnerskab afholder fokusmøde i Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus.

Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus blev i foråret 2019 nomineret til en Danish Design Award. En del af begrundelsen var, at biblioteket og kulturhuset bidrager til at genoprette tillid, fællesskab og offentligt liv i området – og dermed skabe en by med større trivsel. Det inkluderende og multifunktionelle byggeri udgør et samlingspunkt for lokale foreninger og borgere, og er blevet en destination for nysgerrige tilrejsende.

I KADK’s udgivelse; An Architecture Guide to the UN17 Sustainable Development Goals, er Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus fremhævet som et positivt eksempel på hvordan arkitektur er med til at imødekomme verdensmål nummer 16: Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner - ét af de mål der ofte tildeles mindre opmærksomhed i byggebranchen. Læs mere HER.

For netværksgruppen er Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, derfor et oplagt sted at kalde til samling om Verdensmålene i byggeriet. Her vil vi, i en blanding af programsatte aktiviteter og frie rammer til at samtale, udveksle erfaringer omkring hvilke emner og udfordringer der væsentlige i en integration af FN’s Verdensmål i byggeriet.

Netværksmødet vil blandt andet byde på en kort rundvisning og et oplæg fra en bygherrerepræsentant, ligesom vi inviterer medlemmerne til at mødes i husets lyse sal, hvor gruppesamtaler skal bidrage til videre udvikling af netværkets faglige nedslag.  

OBS: Grundet mødeformatet er der kun mulighed for at tilbyde 30 deltagerpladser.

Arrangement afholdes af KADK. Netværket er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet i regi af InnoBYG. Det er gratis at deltage.

Se programmet her (PDF)

Tilmeld dig her