Invitation til konference

- Build 4.0 - Teknologi, automatisering og digitalisering forandrer byggebranchen

Konference: Build 4.0 - Teknologi, automatisering og digitalisering forandrer byggebranchen

  • -

  • Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, indgang 1, konferencesalen

Forandringens vinde blæser i byggebranchen og varsler nye tider. Teknologi, automatisering og digitale værktøjer indtager i stigende grad byggeriet, i takt med at begreber som VDC, 3D print, IoT, sensorer, VR og BIM bliver stadig mere almindelige - og anvendelige i branchen.

I 2017 introducerede Teknologisk Institut og InnoBYG begrebet Build 4.0 som byggeriets svar på Industri 4.0, bl.a. med lancering af sitet www.build40.dk, i samarbejde med BLOXHUB. Build 4.0 omfatter brugen af ny teknologi og digitalisering i bygge- og anlægsbranchen, fx anvendelse af robotter, 3D printteknologi til fremstilling af materialer og konstruktionsdele samt udnyttelse af droneteknologi til opmåling og overvågning af byggepladser, brug af VDC og BIM og BIG Data. Build 4.0 retter sig desuden mod processer og organisation og begrænser sig dermed ikke til kun at omhandle teknologi og software. 

Om konferencen
På konferencen - Build 4.0 - Teknologi, automatisering og digitalisering forandrer byggebranchen, inviterer Teknologisk Institut, BLOXHUB og InnoBYG inden for til debat om Build 4.0 og fremtidens byggebranche. Vi har inviteret en række inspirerende foredragsholdere som præsenterer deres fremtidsvisioner for byggeriet, blandt andet med introduktion af IoT, Deep Learning, Big Data, VDC, VR/AR, Automation mv. som kan være med til at disrupte byggebranchen.

Om eftermiddagen deler vi os i 2 spor. I det ene ser vi på design og projektering og forholder os til den digitale designfase, dvs. før byggeriet går i gang. Fokus er på den digitale projektering i byggeriet og handler om BIM, AR, VR mv.

I det andet spor er der fokus på produktion, udførelse og drift, når vi forholder os til det fysiske byggeri. Her ser vi bl.a. på VDC, digital fabrikation (robotter, 3D-print mv.), automatisering på byggepladsen, herunder droner, sensorer, IoT og andre smarte teknologier, samt produktionsforberedelse og projektoptimering.

Mød bl.a. Erhvervsminister Brian Mikkelsen, Arkitema, Siemens, NCC, MADE, Teknologisk Institut og Rambøll.

Praktisk info
Konferencen afholdes torsdag den 31. maj 2018 fra kl. 09.00 til kl. 16. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt. Vi forbeholder os ret til at fakturere et no-show gebyr på kr. 500,- ved udeblivelse eller for sen afmelding. Hvis man bliver forhindret på dagen er man velkommen til at sende en anden deltager afsted.

Tilmeldingsfrist er den 28. maj 2018 kl. 10. Bemærk at afmeldingsfrist er samme dato og tidspunkt.

Se programmet her

Se præsentationerne her

 

Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet