2010 næsten et overstået kapitel

2010 næsten et overstået kapitel

Så nærmer 2010 sig sin afslutning og det er på tide at gøre status over InnoBYGs første halve leveår.

I sekretariatet har vi haft et travlt halvår. Der er mange ting at holde styr på som nystartet netværk, og vi har også skulle finde ud af, hvad det helt præcist betyder at være et netværk samt finde vores rolle i samspil med de mange andre netværk og initiativer, der eksisterer inden for byggeri, energi og klima.

Vores udgangspunkt er, at vi gerne vil samarbejde med de andre initiativer, hvor det giver mening. Et af de initiativer er et andet innovationsnetværk, VE-Net, som arbejder med vedvarende energi.

Vi samarbejder også med SPIN projektet, som er et EU-projekt for SMV'er. Sidstnævnte har vi allerede afholdt et arrangement med, omkring energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Læs artikel fra arrangementet her.

I vores forsøg på at få et overblik over beslægtede initiativer har vi desuden lavet et danmarkskort over dem vi kender. Har du kendskab til flere, som skal med på kortet, hører vi gerne fra dig.

Se danmarkskort over beslægtede initiativer.

Alt i alt er vi godt tilfredse med InnoBYGs første halve år - og vi ser frem til 2011, hvor udviklingsprojekterne for alvor starter op, og vi forhåbentlig også kan søsætte nye projekter. Husk at holde øje med vores nyhedsmail og hjemmesiden, hvor vi løbende annoncerer projektopslag samt fonde hvor det er muligt at søge midler til projekterne.

Vi glæder os til at se jer i 2011.


Kommentarer