Blogindlæg

  • 6. december 2017

Projektet ”LCC i hverdagen” er nu afsluttet

Projektets vigtigste resultater består af en eksempelsamling med 10 eksempler på brug af LCC i praksis. På baggrund af konkrete erfaringer fra de 10 eksempler er der yderligere udarbejdet 16 gode råd til arbejdet med LCC i praksis for virksomheder i byggeriet. Disse er suppleret af en dynamisk tabel over nøgletal fra LCCbyg for levetider, vedligehold og genopretning samt retningslinjer for at indarbejde LCC-krav i udbudsmaterialet.

Resultaterne er tilgængelige via en stærkt opdateret udgave af hjemmesiden for LCCbyg, som har fået tilført væsentligt nyt indhold samt blevet gjort responsivt (tilpasset brugerens konkrete tekniske platforme - dekstop, laptop, tablet eller mobil). Samtidig er hjemmesiden blevet gjort mere dynamisk, hvilket åbner op for nemmere tilførsel af nyt indhold fremadrettet, fx flere eksempler.

Resultaterne kan bruges af både de deltagende parter, samt byggeriets øvrige virksomheder, som et dynamisk opslagsværk og som inspiration til, hvordan det kan lade sig gøre at arbejde med LCC i praksis.