InnoBYG har fået ny netværksleder

  • 7. januar 2019

InnoBYG har fået ny netværksleder

Marianne Meyer Jakobsen er pr. 1. januar 2019 ny netværksleder i InnoBYG.

Til daglig arbejder Marianne på Teknologisk Institut i Taastrup, hvor hun bl.a. er projektleder på Build 4.0 projekter. Marianne afløser Grith Bech-Nielsen på posten i InnoBYG og Marianne ser frem til opgaven og glæder sig til at møde InnoBYGs medlemmer.

"Som netværksleder i InnoBYG ser jeg det som min fornemmeste opgave, at få løftet innovationshøjden hos vores medlemmer, så de bliver styrket til fremtidens lokale, nationale og globale konkurrence. Det gør vi via InnoBYGs mangeartede aktiviteter, hvor viden om bæredygtighed i byggeriet samles i en pallette af tematiserede indsatsområder, der bl.a. spænder fra brug af ny teknologi, cirkulære ressourcer, energieffektivitet og klimatilpasning.Gennem vores gode videnpartnere i netværket har vi både en bred og specialiseret viden, der kommer vores medlemmer til gode, og giver dem de bedste muligheder for at tilpasse deres forretning til nye udfordringer", siger Marianne Meyer Jakobsen.

Du kan kontakte Marianne direkte på mamj@teknologisk.dk eller 7220 1179 eller møde hende på LinkedIn her