- 1. juli 2019
Samarbejde med Norsk klynge
InnoBYG og Norwegian Tunnel Safety Cluster har indgået et strategisk samarbejde. Gennem samarbejdet ønsker vi at øge forsknings- og udviklingssamarbejdet, styrke kompetenceopbygning på tværs af landegrænser og skabe bedre muligheder for videndeling.
Som en del af formålet vil vi også styrke aktiviteter på tværs af de to klynger, både i forhold til at øge B2B samarbejdet, søge EU-finansiering og skabe fælles internationale projektsamarbejder.
I InnoBYG ser vi frem til det kommende – og fortsatte samarbejde med Norwegian Tunnel Safety Cluster, som vi allerede samarbejder med på de to projekter; Subsea Tunnel og Subsea Tunnel II.