Presse

  • 23. januar 2017

Nye anbefalinger til kontrolmålinger af passive radonsug

Hvad er den optimale løsning, når der skal installeres afhjælpningstiltag af radon? Er det et aktivt eller et passivt radonsug? Et netop afsluttet InnoBYG projekt er klar med en konklusion og med nye anbefalinger til kontrolmålinger af de passive radonsug.

Det er efterhånden alment kendt, at høj radonkoncentration i indeklimaet betyder øget risiko for lungekræft. Den viden har Realdania sat fokus på med en stor kampagne. Og det er et vigtigt sted at sikre branchen den fornødne viden til afdækning, udredning og kontrol i radonsager.

Et af de afhjælpningstiltag der findes, hvis man har konstateret radon i sin bolig, er radonsug. Radonsug kan udføres med passivt eller aktivt sug. Forskellen er, at det passive er drevet af termisk opdrift, også kaldt skorstenseffekt, mens det aktive sug kræver en ventilator med dertil hørende energiforbrug, drift- og vedligehold. Vælger man et passivt sug, sparer man energi, drift- og vedligeholdelsesomkostninger og får dermed en mere bæredygtig løsning.

Træf det rigtige valg
Men hvilken løsning er mest optimal og hvordan sikrer man, at den løsning man vælger er den rigtige? I et netop afsluttet InnoBYG projektet har Teknologisk Institut og SBi i samarbejde med entreprenør Frisesdahl og Egen Vinding & Datter blandt andet undersøgt effekten af passivt radonsug og er klar med en konklusion. Projektleder, Britt Haker Høegh fra Teknologisk Institut, fortæller.

"Et passivt sug er afhængigt af, at der er en temperaturforskel mellem indeklimaet og udeluften. Så længe denne temperaturforskel er til stede, altså, at bygningens opvarmningssystem er tændt, er der effekt. Til gængæld kan der ikke entydigt ses en effekt i den tid af året, hvor forskellen mellem ude- og indetemperaturen er lille. Det betyder ikke, at passive radonsug ikke kan bruges. Det betyder bare, at de ikke er så effektive som de aktive radonsug. Grunden til det er, at effekten af de passive radonsug er begrænsede i sommerhalvåret, hvor den termiske opdrift af huset er lille fordi det ikke bliver opvarmet. Til gengæld kan der konstateres en effekt i vinterhalvåret, når centralvarmen er tændt og den termiske opdrift dermed er stor", siger Britt Haker Høegh.

Ifølge Britt Haker Høegh, giver det mening at afprøve, om det radonsug, man har installeret eller er ved at installere, kan fungere uden motor. Er det tilfældet, er det nemlig muligt at spare energi og drift- og vedligeholdelsesomkostninger og dermed installere en mere bæredygtig løsning.

Forlæng måleperioden ved passive radonsug
En vigtig pointe, når man skal måle om det passive sug er tilstrækkeligt er, at man sørger for at måle over 12 måneder og ikke blot to måneder i opvarmningsperiode, som er den periode en langtidsmåling normalt strækker sig over.

"Når man skal kontrollere virkningen af et passivt radonsug, er det vigtigt at være opmærksom på, at de gængse anbefalinger til kontrolmålinger ikke kan anvendes her. Til kontrol af et passivt radonsug skal man måle, om suget giver en tilstrækkelig reduktion hele året rundt og ikke kun om vinteren, hvor man normalt vil udføre radonkontrolmålinger. På baggrund af det afsluttede projekt anbefaler vi derfor, at man ved passive radonsug udfører kontrolmålinger over et helt år. Vælger man at måle i en udvalgt måleperiode over fx to måneder, risikerer man, at man ikke får en valid årsmiddelværdi og dermed vurderer effekten af systemet forkert", slutter Britt Haker Høegh.

Effekt også ved naturlig ventilation drevet af termisk opdrift
Et andet afhjælpningstiltag er ventilation med udeluft, hvilket også kan udføres passivt ved hjælp af termisk opdrift gennem en skorsten, som alternativ til enten alene friskluftventiler eller et mekanisk ventilationsanlæg. Også her er en effekt konstateret i opvarmningsperioden, imens den er begrænset udenfor opvarmningsperioden. Ligesom ved passive radonsug skal kontrollen af ventilationsløsninger med termisk opdrift udføres som målinger over et helt år.

Vil du videre mere? Kontakt:
Britt Haker Høegh, tlf.: 72 20 23 08, email: brh@teknologisk.dk
Find projektets slutrapport her:
https://www.innobyg.dk/media/74929/slutrapport-radonprojekt-i-innobyg.pdf